Skovdyrkernes idegrundlag
Vi er skovejernes organisation og vores hovedformål er at kunne betjene medlemmerne optimalt på deres ejendomme nu og i fremtiden.
Skovdyrkernes mission og den måde vi vil opfattes på er:
"Skovdyrkerne – så har du fagfolkene på din side"
Vores eksistensberettigelse er at tilføre ejendomme og ejere værdi, både på bundlinjen og på andre områder, ikke mindst i form af ejerglæde – og vi skal drive økonomisk bæredygtige foreninger på dette grundlag.
Skovdyrkernes vision er:
"Din naturlige samarbejdspartner i skoven"
Vi skal være den naturlige og foretrukne samarbejdspartner for flertallet af danske skovdyrkere, juletræsproducenter, ejere af naturejendomme mv.
Dette skal opnås ved at:
- Yde ejerne kvalificeret rådgivning på basis af en kombination af faglig viden, kreativitet og indlevelse
- Råde over kompetente og engagerede medarbejdere på alle pladser
- Benytte attraktive handelskanaler
- Disponere over dygtige underentreprenører
- Skabe og vedligeholde en organisation, der effektivt understøtter forretningen, fremmer udvikling og viden