Er det forkert at fælde træer?

Ny tegnefilm giver dig svaret på 2 minutter og 11 sekunder. Se den her ...

Med opbakning fra en stor klynge af virksomheder og organisationer inden for aktiv skovdrift og bæredygtig anvendelse af træ, har HedeDanmark taget initiativ til at få forklaret omverdenen om de danske skoves rolle i klimakampen. Det er der kommet en meget seværdig og oplysende tegnefilm ud af.

Det er ret logisk – det med, at skovens træer ved hjælp af fotosyntesen opsuger CO2 fra atmosfæren, og på den måde kan være med til at løse klimakrisen. Men det bliver ofte ret indviklet, når man vil formidle det til omverdenen. Vi fagfolk vil gerne have alle nuancerne med, og det kan nogle gange hægte publikum af.

Derfor er det så godt, at der nu foreligger en kort tegnefilm om emnet, som gør både små og store klogere.

Skovdyrkerne opfordrer hermed alle til at se filmen: Er det forkert at fælde træer? – og derefter dele budskabet med andre.

Alle platforme kan bruges: Mundtlig overlevering, internettet eller de sociale medier. Det vigtigste er at få det spredt ud.


Tak til HedeDanmark/Hedeselskabet for at tage initiativet, og til alle de andre aktører, der har bakket op:

Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Skovforening, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske træindustrier, Træ- og Møbelindustrien, Danske Skov- og Landskabsingeniører, Junckers og Ørsted.

Kristian Gernow