1. april – var det rigtigt?
Der er gået mode i at tale om ’fake news’. Men når det kommer til stykket, hvem har så troet på det, aviserne skriver? Egentlig har det vel i de fleste medier været 1. april hver eneste dag. Vi har bare ikke talt så meget om det før nu.
Men sådan er det ikke på Skovdyrkernes hjemmeside. Dér har vi kun ’fake news’ én gang om året, nemlig den 1. april.
I år har vi oven i købet flere nyheder, som konkurrerer, men det bliver op til læserne at gætte, hvilke af nedenstående nyheder, der er sande, og hvilke der ikke er.
A. Brændefyring skal koste
Det økologiske råd kræver, at det skal koste at fyre i kakkelovn. Betalingen skal afhænge af, om der er tale om en ny miljømærket brændeovn (billigst) eller en gammel model (dyrest). Og det skal ligeledes være afgørende, om man bor på landet (billigst) eller i byen (dyrest).
Skorstensfejere skal i alle kakkelovne montere et instrument, der måler antallet af timer, hvor ovnen er i gang. Betalingen bliver en timebetaling, der afhængig af ovntype og sted vil gå fra 1 kr. i timen (en miljømærket ovn i landzone) og op til 40 kr. i timen (en gammel ovn i bymæssig bebyggelse).
Ja – det er helt rigtigt, at Det Økologiske Råd har anbefalet en afgift på brændefyring som beskrevet. Det må her bemærkes, at Det Økologiske Råd – selv om navnet lyder meget officielt – er en privat lobbyorganisation. De fleste af foreningens midler kommer fra Energifonden, som igen får sine midler fra elselskaberne og kraftværkerne. Ja – så forstår man måske bedre.
B. Urørt skov er unødvendigt
En række forskere har konkluderet, at der skal udlægges som minimum 75.000 har skov uden pasning eller andre menneskelige indgreb som en betingelse for, at biodiversiteten i Danmark kan fastholdes på det nuværende niveau.
Dette bliver der nu stillet spørgsmålstegn ved. Uafhængige iagttagere har ikke kunnet finde videnskabelig dokumentation for nødvendigheden af de 75.000 ha urørt skov. Man har ihærdigt og forgæves søgt svar på spørgsmålet om, hvilke af vore omkring 30.000 arter som er 100% afhængige af udlæggelsen af urørt skov – og ikke fået noget svar af forskerne. Og det er desuden påvist, at mange truede arter faktisk er afhængige af enten den almindelige drift, eller i det mindste en eller anden form for af naturpleje. Det går ikke at overlade naturen til sig selv.
Det er rigtigt, at forskere har kommet frem til, at mindst 75.000 ha skov i Danmark skal henligge uden pasning (urørt) for at sikre biodiversiteten. Men det er også rigtigt, at uafhængige iagttagere har stillet et stort spørgsmålstegn ved den videnskabelige dokumentation for dette.
C. Vildsvinebestanden i Danmark vil eksplodere
Der er ingen tvivl om, at rent biologisk kan vildsvinet stortrives i det danske klima og det danske landskab. Kun restriktioner forårsaget af frygten for svinepest har hidtil holdt bestanden på et meget lavt niveau. Ifølge vildtstatistikken er der kun nedlagt i størrelsesordenen 200 grise de seneste par år. Men vi kan formodentlig i Sverige se, hvordan situationen ser ud i Danmark om et par årtier.
I Sverige blev der i 1990 skudt 334 vildsvin. I år 2000 blev der skudt 4.713, i 2010 58.527 og i 2016 97.626. Altså en eksplosiv stigning på kun 25 år fra ingenting til et omfang, der i dag koster svensk landbrug milliarder. Der forudses en tilsvarende udvikling i Danmark.
Endelig er det rigtigt, at vildsvinebestanden i Sverige er steget så voldsomt som beskrevet. Der er derfor en ret stor sandsynlighed for, at den vil stige på nogenlunde tilsvarende måde i Danmark i de kommende årtier. Men vi kan naturligvis ikke vide det med sikkerhed.
phi@