Den største fordel ved at afbrænde rødderne er, at klimapåvirkningen bliver mindre end hvis man fyrede med fossile brændsler. Det skyldes at rødder, som efterlades i skoven, afgiver CO2 i takt med at de nedbrydes. Hvis man samtidig fyrer med kul, olie eller naturgas i et varmeværk vil man få en afgivelse af CO2 både fra de fossile brændsler og fra rødderne, der nedbrydes i skoven. Ved rodrydning er det kun det CO2 udslip fra rødderne, når de afbrændes på varmeværket.

En bekymring i starten af projektet var ligeledes at rydningen af rødder ville afgive en øget mængde drivhusgasser idet jorden ville blive forstyrret. Men det har rapporten afkræftet. Forskernes resultater viser at forstyrrelsen af jorden mindsker udslippet af CO2, lattergas og metan.

Ligeledes har projektet påvist at den biologiske mangfoldighed påvirkes mindre end man skulle tro, men alting med måde. Under svenske forhold er det væsentligt at stødrydning kun praktiseres på op til 10% af kulturarealerne (svarende til 20.000 ha pr år i hele Sverige). Hvis rydningen intensiveres til 30% af kulturarealerne vil det få alvorlige konsekvenser for de arter der er afhængige af ved.

Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem et stort antal forskere fra SLU, Lunds universitet, Umeå universitet og den svenske forskningsinstitution ‘Skogforsk’. De har de seneste 8 år undersøgt hvorledes stødrydning påvirker jord, planter, svampe, smådyr, drivhusgasser, kvælstofudledning og skovproduktion. Du kan hente hele rapporten hér.

Baggrunden for at iværksætte projektet var det omfattende stormfald Gudrun i 2005. Her blev interessen vakt for at udnytte rødder til biomasse. Men skovbruget, energimyndigheden, Skovstyrelsen og SLU ville først fortage en grundig undersøgelse af fordele og ulemper ved rodrydning i stor skala.

I dag er der ganske få, der rydder rødder med henblik på at afbrænde dem til energi. At fjerne og flise rødder er forholdsvist dyrt og i de seneste år har der været billigere alternativer såsom flis, genbrugstræ og andet brændbart affald.

Skovdyrkerne har tidligere arbejdet med rodrydning bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af en kulturmodel, der tillader et træartsskifte og åbner mulighed for at gentænke indretningen af skoven. Læs mere hér. Ideen er god, men også i Danmark har varmeværkerne haft billigere alternativer og hermed har afsætningen været begrænset. Men markedssituationen kan hurtigt ændre sig og med den svenske analyse er der en underbygget videnbase, – hvis der i fremtiden atter skulle opstå et behov for stødrydning i stor stil.

VidenCenter Flis 24. april 2017

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne