Forskere klar med nyt CO2-verdenskort

26.11.2020

Forskere kortlægger potentiel CO2-effekt af, at landområder springer naturligt i skov - eller at skov selvforynger sig. Effekten er lavere end dyrket skov, viser nyt studie, publiceret i tidsskriftet Nature. Dansk skovforsker er medforfatter.

Ifølge Palle Madsen har forskerne undersøgt CO2-effekten af skov, som enten forynger sig naturligt, eller bliver til skov igen ved naturlig tilgroning efter historisk skovrydning. (Arkivfoto)

Hvor stor er CO2-effekten, hvis skov naturligt indtager nye landområder eller selvforynger sig?

Det svarer et nyt stort internationalt studie på. Her har fagfolk og forskere undersøgt, hvor stort kulstofoptag, man kan forvente ved at lade skoven komme af sig selv i forskellige dele af verden.

- Det er et interessant studie. Man har undersøgt CO2-effekten af skov, som enten forynger sig naturligt, eller bliver til skov igen ved naturlig tilgroning efter historisk skovrydning. CO2-effekten kan absolut være betydelig. Men det ses også tydeligt, at den er væsentligt mindre end ved dyrket skov og klogt træartsvalg, forklarer medforfatter og skovforsker Palle Madsen.

Store variationer 

Studiet viser, at i vores del af verden vil naturligt forynget skov gennemsnitligt optage 1,8 ton kulstof pr. hektar pr. år i løbet af de første 30 år, men med store variationer. Det svarer til 3,6 ton tørstof eller knap syv ton CO2 pr. hektar pr. år.

Palle Madsen nævner til sammenligning Odense Kommunes skovrejsning i Elmelund skov.

- I Elmelund Skov har Fjernvarme Fyn sponseret en forkultur af popler i foråret 2013. Poplerne er nu estimeret til at optage omkring 13-14 ton tørstof pr. hektar pr. år. Det svarer til et niveau, der er tre til fire gange højere end gennemsnittet ved at lade skoven komme af sig selv her i vores del af verden, siger Palle Madsen.

- Derfor glæder det mig, at vores artikel konkluderer, at naturlig tilgroning af skov er en af en række virkemidler. Artiklen peger ikke på en one-size-fits-all-løsning. Det findes simpelthen ikke. Det afhænger naturligvis af, hvor man er i verden - og hvad man vil med skoven nu og i fremtiden, siger han.

Palle Madsen er tidligere professor ved Skovskolen, IGN, Københavns Universitet og arbejder nu som selvstændig skovforsker med firmaet InNovaSilva ApS. Han er medforfatter på studiet, som for nyligt var beskrevet i tidsskriftet Nature.

 

Læs mere i det kommende december-nummer af Skovdyrkeren.  

 

 

jma@skovdyrkerne.dk