Mød fagfolkene på Langesø-messen

14.08.2019

Skovdyrkerne deler stand med Green Product, når der i morgen torsdag afvikles Langesø-messe på Fyn. Kom og få en snak med vores fagfolk.

Green Product og Skovdyrkerne er på Langesø-messen.

I morgen torsdag er der Langesø-messe på Fyn. Skovdyrkerne er på messen og deler stand med salgsselskabet Green Product. Det er på stand 110 og 111.

Der vil blive gode muligheder for at få vendt markedssituationen og få en faglig snak med en skovfoged.

- Vi er repræsenteret med over 20 mand på standen. Det er faglige folk fra hele landet. Vi håber derfor på, at både dyrkere og opkøbere kommer forbi vores stand.

- Det er medlemmernes mulighed for at møde deres eget salgsselskab Green Product, siger Henning Post, der er skovfoged hos Skovdyrkerne Midt.

Plantning

Hos Skovdyrkerne bliver der også gode muligheder for at få mere viden om plantning i det åbne land.

Der vil hele dagen være fagfolk på standen, som står klar til at rådgive om privat skovrejsning med tilskud samt muligheden for etablering af læhegn og remiser.

Ansøgningsfristen for at søge skovrejsning med tilskud er i år 20. september.

3000 besøgende

Langesø-messen har internationalt sigte, og der kommer gæster fra hele den europæiske branche for juletræer og pyntegrønt.

Over 125 firmaer udstiller på messearealet. Der er hvert år besøg af cirka 3000 fagfolk fra ind- og udland.

Udstillingen er åben i morgen torsdag 15. august fra kl. 9.00 til 17.00. Den afvikles på Langesø Skovbrug. Adressen er Langesøvej 146 C, 5462 Morud.

Tilmelding er ikke nødvendig.