Den kommende S-regering vil understøtte, at der rejses mere skov. Det fremgår af det aftalepapir, som Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten er blevet enige om.

Aftalepapiret fylder 18 sider og danner grundlag for regeringen. Det blev offentliggjort i dag.

Af aftalen fremgår det, at der skal vedtages en klimalov, som skal følges af en klimahandlingsplan med otte punkter.

Punkt nummer syv i planen er at understøtte skovrejsning.

Ifølge aftalepapiret skal klimahandlingsplanen bidrage til, at de nationale reduktionsmål nås.

Mere skov

Udover handlingsplanen med understøttelse af skovrejsning, har den kommende regering også som mål at skabe mere skov og natur i Danmark.

– Regeringen vil skabe større biodiversitet og mere skov. Der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag, fremgår det af aftaleteksten.

Derudover vil man også indføre en biodiversitetspakke, som skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark.

Altinget.dk har lagt alle 18 siders aftaletekst op. Aftalen kan i sin helhed findes Åbner eksternt link i et nyt vinduevia linket her.

Medlemsbladet Skovdyrkeren skriver mere om fremtidsudsigterne for skovrejsning i det kommende nummer.

jma@skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne