Skovene kan levere grøn gas

27.09.2018

Danske skove gemmer på et potentielt grønt gaseventyr. Med termisk forgasning kan de levere store mængder grøn energi. Men det kræver politisk handling, hvis eventyret skal blive til virkelighed, påpeger forsker.

Billedet er fra Harboøre Varmeværk, hvor man i mange år har forgasset skovflis. Det har givet meget billig varme til byens indbyggere.

Store mængder grøn energi og mange nye arbejdspladser. Det kan blive til virkelighed, hvis politikerne ønsker det.

Skovflis kan nemlig omdannes til grøn gas via termisk forgasning. Gassen kan for eksempel bruges til varme- og el-produktion. Det gør man allerede på varmeværket i Harboøre.

Men det er også muligt at producere flydende grønne biobrændstoffer som eksempelvis metanol.

- Det attraktive ved gas fra træflis er, at man kan kombinere gassen med vindmøllestrøm. Man blander gassen fra forgasseren med brint fra en elektrolyseproces.

- Til den proces kan man bruge billig overskudsstrøm fra vindmøller og solceller. Det er en effektiv proces, som vil resultere i en fordobling i produktion af biobrændstof ud fra den samme mængde træ, siger Jesper Ahrenfeldt. Han er seniorforsker ved Institut for kemiteknik ved DTU og formand for Partnerskab for Termisk Forgasning.

Han fremhæver, at man samtidig får løst udfordringen med at oplagre vindmøllestrøm.

Kræver politisk handling

Ifølge forskeren er det nødvendigt med politisk handling, hvis udviklingen af termisk forgasning skal tage fart.

- Så længe fossilt brændstof er så billigt som nu, så sker der ingenting. Det er nødvendigt enten at afgiftsbelægge fossilt brændstof yderligere. Ellers må man give højere tilskud til biobrændstof. Men det er en politisk beslutning, lyder det fra forskeren.

Jesper Ahrenfeldt efterlyser også mere langsigtede garanterede afregningspriser til producenterne.

- Lige nu får gasproducenterne en garanteret afregningspris på el. Men den kan ændres, hvis politikerne ønsker det – og det skaber usikkerhed. I stedet skulle man garantere afregningsprisen i ti eller femten år. På den måde ville man sikre, at investorerne får sikkerhed for en fornuftig forrentning af deres indskud, siger han.

Læs mere i den nye september/oktober-udgave af Skovdyrkeren.

 

 

 

jma@skovdyrkerne.dk