Har vi glemt at dyrke skovene? Sådan lyder spørgsmålet i oplægget til Skovskolens skovbrugskonference 2018.

I oplægget stiller arrangørerne spørgsmålstegn ved opfattelsen af, at det vigtigste i skoven findes imellem træerne.

For ifølge Skovskolen vil der blive brugt meget mere træ i verden fremover. Prognoser peger på, at verdens træforbrug kan blive tredoblet frem til 2050. Derfor skal skovene fremover producere mere træ, og skovdyrkningen bliver helt central.

Erfaringer og videndeling

Ved konferencen vil der blive præsenteret nye forskningsresultater og erfaringer med dyrkningsmetoder.

Programmet indeholder blandt andet indlæg om økonomien i henholdsvis nåletræsskovbrug og løvtræsskovbrug. Imellem indlægsholderne er også Nicklas S. Bendtsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Han taler om muligheden for at øge produktionen i skovene.

Konferencen afholdes torsdag 12. april 2018 på Vejlsøhus Hotel og Konferencecenter, Silkeborg. Tilmelding senest 5. april. Flere informationer kan findes på www.ign.ku.dk. Prisen for deltagelse i konferencen er 850 kroner eksklusiv moms. For studerende er prisen 250 kroner.

jma@skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne