Fortid og fremtid i skovbruget

Fortid

Den første skovdyrkerforening blev dannet i 1904. Det var Vejle Amts Skovdyrkningsforening, der med støtte fra Dansk Skovforening fulgte op på flere lokale initiativer.

Problemet var, at den skovbrugsviden, der fandtes på det tidspunkt, stort set kun blev brugt i Statens skove og på godserne, hvor der var professionelle skovfolk ansat, og ikke blev udbredt til de mindre skove. De samme forhold gælder i en vis udstrækning den dag i dag.

Staten valgte så tidligt som i 1920 at støtte den rådgivningsvirksomhed som Skovdyrkerforeningerne (og Hedeselskabet) stod for. Det skete for at sikre, at den samfundsmæssige ressource, som lå i skovene, blev udnyttet bedst muligt.

Senere er ved knopskydning kommet foreninger til i hele landet. Den sidst oprettede forening er den vestjyske, som kom til i 1987.

Da man var flest, var landet dækket af 16 foreninger. I de seneste 10 år har man været inde i en proces med henblik på at samle sig i færre, men større enheder. Landet dækkes nu af 9 foreninger, og et par steder diskuterer man yderligere sammenlægninger.

Hvorfor foreninger?

Sammenlægningerne sker for at gøre foreningerne mere robuste og for at give personalet større mulighed for at specialisere sig - ting som er til gavn for skovejerne og juletræproducenterne.

Statstøtte til rådgivning

Staten støtter den rådgivning, som udføres gennem foreningerne, men med mindre beløb end tidligere og med lidt andre motiver. Selve træproduktionen er for samfundet tilsyneladende blevet af underordnet værdi. Nu drejer det sig mest om hensynene til naturen i sig selv, til publikum og landskabet.

Fremtid

Skovbruget er i disse år under hastig ændring. Vi ser færre og færre skovansatte funktionærer - selv på de meget store ejendomme - og rådgivning og pasning bliver overladt til 'serviceskovbruget', hvor Skovdyrkerforeningerne er en dominerende spiller.

Specialisering og mekanisering af skovbrug

Vi ser en hastigt stigende specialisering og mekanisering. Næsten al plantning bliver i dag lavet som maskinplantning, det meste skovning som maskinskovning o.s.v. Visse produkter kan slet ikke laves af ejerne selv (f.eks. flis). Mens mange tidligere lavede det meste af arbejdet i skovene, er det i dag svært for den enkelte skovejer selv at stå for driften på en rationel måde.

Det lokale savværk er også mange steder lukket, hvilket giver en vanskeligere afsætningssituation. Og juletræbranchen er blevet så uigennemsigtig, at det er meget svært for den enkelte at sikre sig, at han gør det rigtige.

I landbruget løser man en del af disse problemer ved strukturændringer og sammenlægninger og professionalisering på den enkelte bedrift. Det er ikke muligt i skovbruget - vi vil stadig have de mange små enheder. Der har de fleste brug for en udefra kommende rådgiver, de kan stole på.

Skovejernes målsætninger under ofrandring

Vi ser samtidig, at målsætningerne på ejendommene bliver meget mere forskellige end tidligere, hvor træproduktionen var i højsædet overalt. Denne tendens vil forstærkes med den liberalere skovlov, vi fik i 2004. De bredere målsætninger kræver en bredere viden.

Især jagten og de såkaldte 'herlighedsværdier' får øget betydning. Vi får mere skov, der får lov at ligge upasset hen. Naturværdierne får større betydning i forhold til produktionen - både for samfundet og for ejerne.

Men samtidig med disse tendenser ser vi en intensivering på andre områder, således bl.a. produktioner af juletræer og pyntegrønt samt forskellige former for kvalitetstræ og specialeffekter.

Skovdyrkerforeningerne er en professionel sparringspartner på alle disse områder - fra vildtpleje og opbygning af ejendomsværdien til anlæg og pleje af de mest intensive juletrækulturer.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger