Skovdyrkerne i udlandet

Er det rigtigt, at De Danske Skovdyrkerforeninger også arbejder i udlandet? Hvad er begrundelsen for dette, og hvad har de at tilbyde?

- Ja, det er rigtigt. I lande så forskellige som Litauen og Nepal kan man i dag finde skovejerorganisationer etableret i et samarbejde med Skovdyrkerne. Delvis opbygget efter den model, vi kender fra Danmark, men selvfølgelig tilpasset de lokale forhold.

Det hele startede ... 
... i begyndelsen af 90’erne. Inspireret af opbruddet i Østeuropa og på grund af efterspørgsel fra bl.a. Danida, besluttede De danske Skovdyrkerforeninger at engagere sig i aktiviteter i udlandet. Skovdyrkernes daværende formand deltog i 1993 i den stiftende generalforsamling for Litauens første private skovejerforening. Siden er samarbejdet blevet udbygget, og mange af vores medarbejdere har i Litauen medvirket til opbygning af foreningens struktur - fagligt og organisatorisk. Mange af de litauiske rådgivere har været i Danmark for at hente inspiration hos os.

Filosofien bag
Skovdyrkernes engagement i udlandet har været at bidrage til:

• Medarbejderudvikling
• Indtjening til foreningerne
• Yderligere inspiration i den hjemlige rådgivning til glæde for medlemmerne

Inspiration og udfordringer for medarbejderne
De fleste medarbejdere i Skovdyrkerforeningerne er har ofte det samme arbejde i en lang årrække. Det giver en god kontinuitet til fordel for skovejerne og skovene. I den situation kan kortere perioder i udlandet under helt andre vilkår være med til at inspirere og befrugte det hjemlige arbejde. Ganske mange medarbejdere har haft mod på – og fået mulighed for – at prøve kræfter med noget andet. Noget der ligner, men alligevel er anderledes. Men hvor man kan udnytte sin kunnen hjemmefra. Opgaverne spænder fra traditionelt udviklingsarbejde i ulande over kommercielle skovprojektet til støtte til udviklingen af det private skovbrug i de nye EU-lande og andre tidligere østbloklande.

De faglige udfordringer rummer ofte grundlæggende problem-stillinger, der kan minde om de hjemlige. Den sociale virkelighed, man normalt arbejder i ude, er tit meget langt fra den man kender til. Det giver ofte et kulturchok. Men de kollegaer, vi møder, er i mange tilfælde højt uddannede og meget kompetente, så der er på mange planer noget for vores medarbejdere at tage med hjem.

Medarbejderne er godt rustet
Når medarbejdere fra Skovdyrkerforeningerne har noget at byde på, er det fordi vi i al beskedenhed har en unik viden om organisering af skovejere kombineret med evnen til at formidle viden og sparre med medlemmerne samt ikke mindst en sund økonomisk sans. Vores arbejdsmåde er nok forskellig fra mange andre ’specialister’, der sendes ud. Herhjemmefra er vi vant til at lytte og til at finde løsninger på de lokale præmisser. Vi plejer ikke at komme tromlende med færdigsyede løsninger. Den fremgangsmåde virker ikke i Danmark, og den virker såmænd heller ikke ret mange andre steder. Vore folk, der har en baggrund som konsulenter på danske landejendomme, forstår ofte tankegangen hos bønder i den 3. verden bedre end rene akademikere.

Og så kan vi noget om udnyttelsen af naturressourcer. Det er i mange u-lande helt centralt, at man kommer frem til en mere effektiv, men alligevel ikke for voldsom udnyttelse af de naturgivne ressourcer. Det har vi øvet os på i Danmark i mere end 100 år. I øjeblikket er det specielt vor ekspertise på flisområdet, der er i høj kurs. Biomassebaseret energiproduktion kan erstatte den kul- og oliebaserede, og dermed bidrage til en mindskning af CO2-udslippet.

Fra fællesaktivitet til aktieselskab
I 1990’erne lå denne aktivitet som en del af vort fælles sekretariat i København. Men i 1999 stiftede De Danske Skovdyrkerforeninger selskabet Danish Forestry Extension A/S – i daglig tale ’DFE’. Selskabet skaber og beskriver opgaverne i udlandet og køber derefter medarbejdere i de lokale skovdyrkerforeninger til at løse dem. På den måde tjener foreningerne penge, samtidig med at de ansatte opnår en personlig og faglig udvikling. De hjemlige medlemmer i foreningerne kan nyde godt af få motiverede og inspirerede rådgivere hjem, der har fået nye menneskelige og professionelle erfaringer.

I de mere end 10 år, der er gået, siden Skovdyrkerne begyndte at sende medarbejdere til udlandet, har vi løst opgaver i 20 afrikanske, 6 asiatiske og 5 tidligere østeuropæiske lande. Medarbejderne er normalt ude i kortere perioder på ½ - 1½ måned ad gangen, men enkelte har været udstationeret i op til flere år.

DFE's opgaver
Opgavernes karakter har vekslet gennem tiden. De følger delvis de almindelige strømninger og omskiftelser i bistanden. Den vigtigste køber til ydelserne har været den danske stats udviklingsbistand til enten Østeuropa eller den tredje verden. Ofte er opgaverne udført i samarbejde med en række af de større danske rådgivningsfirmaer eller som underentreprenør for disse.

For tiden er DFE engageret i:

• Opbygning af skovdyrkerforeninger i Nepal og Indien. En indsats i Mocambique er under forberedelse
• Biomasseprojekter i Sydafrika, blandt andet ændret plantagedrift og forsyning af et planlagt kraftvarmeværk 
• Formidling af skovsalg i LitauenUndersøgelse af mulighederne for at etablere kommerciel plantagedrift i Kenya for danske investorer
• Erosionsbekæmpelse og træplantning omkring en større flod i Nepal. Projektet udføres i samarbejde med CARE og De Danske Folkehøjskoler
• Forbedret udnyttelse af træressourcerne og såkaldte agro-foresty systemer blandt genbosatte bønder i Vietnam. Dette projekt styres af ‘Agricutural Development Denmark-Asia’, og DFE bidrager med skovbrugsviden.
• På DFE’s hjemmeside (www.df-extension.dk) kan den interesserede læser få et detaljeret indtryk af engagementerne de sidste 10-15 år. Hjemmesiden er på engelsk af hensyn til markedsføringen over for de overvejende internationalt orienterede eller udenlandsk baserede samarbejdspartnere, som DFE tilbyder vore medarbejderes viden til.