Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Skovindustrien reddede Sverige gennem krisen

11. februar 2011

Skovindustrien reddede Sverige gennem krisen

Finanskredse vurderer, at den svenske skovindustri var en hovedårsag til, at krisen ikke har kradset så hårdt i Sverige

'Sverige er et af de få lande i Vest, som har klaret sig relativt uskadt gennem finanskrisen. Det var skovbruget med savværker, masse- og papirindustri som med hjælp fra en svag krone må tilskrives hovedæren for dette.

Svenske nationalklenodier som eksportvirksomhederne Scania, Volvo, atlas Copco m.fl. står oftest i finanspressens rampelys, men faktum er, at skovindustrien  med sit meget lave importindhold er betydelig vigtigere for svensk eksport og svensk tilvækst.

Skoven står for 10-12% af den totale svenske eksport, men tager man hensyn til, hvor meget virksomhederne også importerer og regner på Sveriges 'nettoeksport', så har skovindustrien historisk stået for imponerende 50-75%. Under den seneste finanskrise måske endnu højere.

Når nu kronen stiger igen, falder skovens betydning en smule. Eksporten bliver ramt, og meget taler for at svensk BNP-tilvækst, som på det seneste har slået rekord, bliver svagere for 2011 som helhed.

Men Sverige står og falder med skoven!'

Således skriver Danske Banks svenske tidsskrift Skog & Ekonomi i sit seneste nummer. Det er vel forklaringen på, at det produktive skovbrug stadig bliver taget alvorligt i Sverige - i modsætning til herhjemme.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske skovdyrkerforeninger

Emneord

   

Forfatter

Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du kontakte:

   

Find vores lokale skovdyrkere

danmarks kort øst fyn syd østjylland vest midt nord-øst

Klik på kortet eller find den kommune på listen, hvor din skov ligger