Ved akutte klimaproblemer
23. maj 2008Ved akutte klimaproblemer
'Blandt det bedste, du kan gøre for klimaet, er at vælge flere træ- og papirprodukter. For hvis du gør det, så bliver der fældet flere træer, og de vil blive erstattet af flere planter, som gør, at skoven vokser sig større, så endnu mere kuldioxid tages op og lagres.'
Svenskerne er dygtige til kampagner. I en svensk dagbladsannonce kan du læse følgende:
'Alle ved, at klimaet har det dårligt. Men ikke alle ved, at skoven kan give lindring til klimaet. Problemet med klimaforandringen beror blandt andet på, at der slippes for meget kuldioxid ud i atmosfæren.
Der findes to måder at løse det problem på. At mindske udslippene, eller at tage hånd om det, der slippes ud. Og der er her, skoven kommer ind i billedet, for er der noget, som træer er gode til, så er det at optage og binde kuldioxid i form af kul. Skoven forbruger nemlig kuldioxid, når den vokser - op til 1400 kg pr. træ (en fuldvoksen gran).
Tænk så på, at der findes 60 milliarder træer i Sverige. Så får du en anelse om skovens kapacitet, når det gælder om at lagre kul. Lagringen af kul fortsætter selv efter at træerne er fældet og bliver til huse, aviser og gyngestole.
Skoven er fantastisk. I dag findes der dobbelt så meget skov i Sverige som for 100 år siden. Det lyder måske usandsynligt, men forklaringen er enkel: For hver træ, som fældes, plantes mange flere.
Sådan har man gjort længe, og det betyder at skoven bare vokser og vokser - træ er ingen mangelvare. Tværtimod. Skov er en fornybar ressource, som aldrig får ende, så længe man passer på den.

Annonce fra skovbruget: 'Ved akutte klimaproblemer - tag en'
Med andre ord: Blandt det bedste, du kan gøre for klimaet, er at vælge flere træ- og papirprodukter. For hvis du gør det, så bliver der fældet flere træer, og de vil blive erstattet af flere planter, som gør, at skoven vokser sig større, så endnu mere kuldioxid tages op og lagres.'
I Sverige slår man meget hårdt på skovbrugets rolle i klimaspørgsmålet. Bag dagbladsannonceringen findes blandt andet en hjemmeside, hvor budskabet nuanceres og uddybes.
Denne hjemmeside er yderst opfindsom og kan absolut anbefales. For at få glæde af den, er det nødvendigt, at man har lyd i sin computer. Man starter med at trække trekanten til venstre mod højre med musen - og så kører det af sig selv.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger
Skovdyrkerkalenderen
30. april 2012
Ansøgningsfrist: Tilskud til vildtplantning
01. maj 2012
Ansøgningsfrist: Tilskud til skovrejsning
15. maj 2012
Ansøgningsfrist: Tilskud til skovrejsning
01. august 2012



