Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Aktivitet

31. oktober 2010

Ansøgningsfrist: Tilskud til vildtplantning

Der kan ansøges om tilskud til vildtplantning via Skov- og Naturstyrelsen.

Til forårsplantning skal ansøgningen sendes inden 31. oktober. Planteudlevering sker i perioden 1.-15. april.

Tilskudsordningen 'Plant for vildtet' yder tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr.

Rådgivning om vildtplantning, samt udlevering af ansøgningsskema fås din lokale skovbrugskonsulent eller hos vildtkonsulenten på det lokale statsskovdistrikt. Ansøgningsskemaet og en beskrivelse af ordningen kan hentes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

Tilskuddet er på 80 procent af planteprisen. Beløbet er skattepligtigt og indberettes til Told & Skat. Du betaler kun de resterende 20% + fragt.

Planterne kan vælges fra en liste, som ligeledes findes på ovennævnte hjemmeside. Der findes på listen kun hjemmehørende arter 'for at sikre stabile plantninger, som på sigt kan forynge sig selv. Det bidrager til at fremme og bevare den biologiske mangfoldighed i landskabet'. Eneste nåletræ på listen er skovfyr. Denne leveres kun i april (ansøgning i oktober) - se nedenfor.

Styrelsen bestemmer planteleverandør, og planternes kvalitet skal som minimum følge dansk Planteskoleejerforenings 'Plantestandard' gældende for planter af landskabssortering, str. 30-80 med tilhørende minimumskrav til rodhalsdiameter. Planter skal være rodskårne, og alle planter undtagen bøg, ask, eg, skovfyr og fyr, klippes tilbage til 60 cm inden levering, for at sikre at rod/top forholdet er optimalt for etablering

Det er vigtigt at bemærke, at der ikke gives tilskud til sommerhus- og parcelhusgrunde samt fredskovpligtige arealer. Plantningerne skal være i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven og andre bestemmelser i lovgivningen.

To årlige ansøgningsrunder: 30. april (planteudlevering 1.-15. november) og den 31. oktober (planteudlevering den 1.-15. april).

Tilbage
   

Din lokale forening

Skovdyrkerforeningen Østjylland
Parallelvej 9A
8680 Ry

Tlf: +45 8689 3222 
Fax: +45 8689 1844

CVR-nr. 38677810
soj@remove-this.skovdyrkerne.dk