Arbejde
SØJ tilbyder løsning af alle typer af entrepriseopgaver indenfor juletræsproduktion lige fra kulturanlæg over pleje af juletræer til oparbejdning af de færdige træer. Det er vigtigt for økonomien i juletræsproduktionen, at tingene bliver lavet rigtigt fra starten. At der bliver plantet i den rigtige afstand og med forberedelse af sporindlæggelse m.v.
Udover at etablere kulturen og få renholdt og gødet tilstrækkeligt er det særdeles vigtigt, at få gennemført den pleje, som skal øge udbytteprocenten, og som skal sikre kvaliteten af de færdige juletræer. Her ligger kimen til den gode økonomi i produktionen af juletræer.
Vi har efterhånden fået uddannet et antal personer, som kan udføre denne pleje. Det er et spørgsmål om at kunne se, hvad der skal gøres, og om at have evnen til at gøre det rigtigt - og i et tilstrækkeligt tempo. Vi snakker her om tvegeklipning, formning, topskudsreparation m.v.
Når det kommer til oparbejdningsfasen så kan vi også stå for denne opgave - og det til helt konkurrencedygtige priser.
Det er ofte en fordel, at have afsætning og oparbejdning koordineret til den samme instans.
For at spare de omkostninger der er ved at få andre til at udføre det praktiske arbejde, vil mange ejere gerne lave en del af opgaverne selv. Vi ser positivt på at finde løsninger, hvor ejeren laver så meget som muligt, og hvor vi så kan supplere med indsats, hvor det er fornuftigt.
Din lokale forening
Skovdyrkerforeningen Østjylland
Parallelvej 9A
8680 Ry
Tlf: +45 8689 3222
Fax: +45 8689 1844
CVR-nr. 38677810
soj@skovdyrkerne.dk









