Mere om Østjylland
Skovdyrkerforeningen Østjylland er en medlemsejet virksomhed, som bistår skovejere med stort set alle opgaver vedrørende skovbrug, plantning, juletræer og pyntegrønt samt natur- og vildtpleje.
Formålet er at varetage medlemmernes interesser.
Vi ser det som vores fornemste opgave at være din sparringspartner og stille vores faglige viden til rådighed, så du selv kan tage kvalificerede driftsbeslutninger.
Skovdyrkerforeningen Østjylland har godt 700 medlemmer, som tilsammen ejer end 10.000 ha skov.
Foreningen er over 100 år gammel og har således i generationer rådgivet om skovdrift.
Gennem de seneste ca. 20 år er rådgivning om produktion af juletræer og klippegrønt samt handel med disse produkter blevet en meget væsentlig del af foreningens aktivitet.
Kernen i foreningens virksomhed er rådgivning.
Medlemskab giver adgang til konsulentbesøg, hvor vi ud fra dine ønsker er med til at pege på, hvilke muligheder der er på din ejendom.
Vi bistår også gerne med at føre beslutningerne ud i livet.
Skovdyrkerforeningen er en konkurrencedygtig handelspartner, der både afsætter skovens produkter og leverer planter og materialer.
Gennem vores netværk af professionelle entreprenører kan vi løse alle skovbrugets forefaldende arbejdsopgaver.
Vi lægger stor vægt på at tilgodese dine behov.
Vores engagement hos medlemmerne varierer fra en løs tilknytning som lejlighedsvis rådgiver til totalforvaltning af hele ejendomme.
Du vælger selv hvilke ydelser, du vil benytte, og har du valgt at trække på foreningen i en konkret situation, følger der ikke flere forpligtelser med.
Som medlem af en Skovdyrkerforening får du del i en fuldt udbygget skovbrugsadministration.
Den faglige stab består af en skovrider og 7 skovfogeder, som støttes af 3 administrative medarbejdere på foreningens kontor.
På landsplan arbejder foreningen sammen med andre skovdyrkerforeninger i De Danske Skovdyrkerforeninger - i daglig tale 'Skovdyrkerne'.
Skovdyrkerforeningen er en fleksibel samarbejdspartner og den rigtige løsning for den engagerede skovejer, der ønsker indflydelse på driften af sin ejendom - også i fremtiden.
Alle, der arbejder med skovbrug eller plantning i vores arbejdsområde, skal være velkomne som medlemmer.
Ring til vort kontor og få en snak med din lokale skovbrugskonsulent.
Indmeldelsesblanket
Din lokale forening
Skovdyrkerforeningen Østjylland
Parallelvej 9A
8680 Ry
Tlf: +45 8689 3222
Fax: +45 8689 1844
CVR-nr. 38677810
soj@skovdyrkerne.dk









