Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Brændekløver

Se brændekløveren i funktion (Link til YouTube)

Er du træt af at stå i brændestakken hver weekend, og er der bare andre ting du hellere vil lave? Så kan Skovdyrkerne nu tilbyde at oparbejde dit brænde hjemme hos dig eller direkte i din skov. 

Brænde oparbejdet lige udenfor brændehuset

Grejet består af en traktormonteret Tajfun RCA save- og kløvemaskine. Maskinen kan tage træ op til ca. 40 cm i diameter og kan flække længder fra 25-50 cm. Der er mulighed for 2 forskellige knivtyper til kløveren alt efter hvor fint brændet skal kløves. Det færdige brænde føres væk fra maskinen med transportør, og kan gå direkte i container, traktorvogn, brændestak eller lign.

Maskinen har en produktion på 2-8 rummeter pr. time afhængig af dimension og kvalitet på træet samt længden på de færdige brændestykker. Den optimale produktion opnås med træ på 20-35 cm i diameter og længder på stammerne på omkring 3 m. Træet - løv eller nål - flyttes fra 3-m stak til skærebordet på kløveren med en kran.

Da der går tid med transport og opstilling for hvert sted, er det en fordel, hvis der er en vis mængde hvert sted. Vi vil anbefale min. 20 rummeter pr. sted.

Timeprisen er 600 kr. plus moms. Kontakt din lokale skovfoged for bestilling eller nærmere info.

   

Din lokale forening

Skovdyrkerforeningen Østjylland
Parallelvej 9A
8680 Ry

Tlf: +45 8689 3222 
Fax: +45 8689 1844

CVR-nr. 38677810
soj@remove-this.skovdyrkerne.dk