Medlemsfordele
Gratis rådgivningsbesøg
Hvis du er medlem dækker dit kontingent for rådgivningsbesøg. Hvor ofte du får besøg afhænger af hvor stor din skov er, og hvilke behov der er for faglig rådgivning. Medlemmer med juletræer får besøg hvert år, hvis de ønsker det.
Større skovejendomme kan indgå specialaftaler efter behov.
Dokumenteret rådgivning
Ved besøget udarbejdes en besøgsrapport med handlingsplan frem til næste besøg. Rådgivningen kan fx omfatte udvisning af træ til hugst, fastlæggelse af afdrifter, kulturplaner, planer for kulturrenholdelse, skadedyrsbekæmpelse eller gødskning samt planer for vand og vejvedligeholdelse. Ekstrabesøg kan rekvireres mod timebetaling.
Tag telefonen eller klik ind på hjemmesiden
Som medlem har du fri adgang til telefonrådgivning – f.eks. når der skal diskuteres aktuelle emner som renholdelse og skadebilleder. www.dyrkningsaktuelt.dk er åben for alle medlemmer. Her finder du dyrkningstips om skovdyrkning, juletræer, klippegrønt og natur- og vildtpleje – men også fx vejledninger om sprøjtemidler.
Særlig rådgivning
Vi bistår ofte i vurderingsopgaver og myndighedsbehandling, samt ansøgning om tilskud - et område hvor vi besidder særlig kompetence. Her betaler medlemmerne en reduceret pris pr. time
Temaaftener og nyhedsblad
Skovdyrkerne afholder 2-3 årlige skovvandringer med forskellige temaer, - og vores lille nyhedsblad ’SkovdyrkerNyt’ udsendes 5-8 gange årligt.
Pyntegrøntklubber
I nogle foreninger er der pyntegrøntklubber, som man kan melde sig ind i mod et lille ekstra kontingent. Her er der arrangementer specielt for dem der interesserer sig for juletræer og klippegrønt. I nogle foreninger følger der også ekstra rådgivning eller varsling om lus eller andre skadedyr eller andet med, som det er rart at blive mindet om i en travl hverdag.
Skovdyrkerkalenderen
30. april 2012
Ansøgningsfrist: Tilskud til vildtplantning
01. maj 2012
Ansøgningsfrist: Tilskud til skovrejsning
15. maj 2012
Ansøgningsfrist: Tilskud til skovrejsning
01. august 2012



