Rådgivning i forbindelse med salg af produkter fra ejendommen samt indkøb af planter m.m.

Der skal laves de rigtige produkter i skoven, og de skal sælges til de bedste aftagere på det optimale tidspunkt. Det er den opgave, som mange med fordel overlader til de fagfolk, hvis fornemste opgave det er at sikre, at du får mest muligt ud af din skov eller dine juletræer – både på kort og på langt sigt.

Salg på det rigtige tidspunkt

Træpriserne svinger. Din skovfoged kender til og følger disse svingninger. Han vil altid råde dig til at sælge, hvor prisen er høj – og til at holde tilbage i lavprissituationer. Det, vi kalder positiv konjunkturhugst.

Skovdyrkerne rådgiver i forbindelse med salg af produkter fra ejendommen samt indkøb af planter m.m.
Skovdyrkerne rådgiver i forbindelse med salg af produkter fra ejendommen samt indkøb af planter m.m.

Skovdyrkerforeningerne er brede og robuste forretninger, der ikke er afhængig af at skulle presse en omsætning igennem på et for ejerne ugunstigt tidspunkt. Det er din sikkerhed for en korrekt rådgivning.

Den ideelle aflægning

Når der skoves, skal der laves den rigtige kombination af effekter. Hvor der kan laves høj-værdi gavntræ, skal ikke aflægges lav-værdi produkter – fordi det måske er lettere, eller fordi entreprenøren her har den højeste fortjeneste.

For juletræerne er det vigtigt, at du får lavet præcise kalkuler, der viser, hvor intensiv en produktion det kan betale sig for dig at lave. Er det f.eks. mange små supermarkedstræer, du skal satse på, eller er det færre og større kvalitetstræer. Den beslutning hjælper Skovdyrkerne dig med.

Salg til den rigtige aftager

Skovdyrkerne sælger mere end en halv million kubikmeter træ om året. Vi har derfor en tæt føling med alle hjørner af markedet. Vor fornemste opgave er altid at finde den bedste afsætning for dine produkter.

Salg gennem Skovdyrkerne giver desuden sikkerhed for betalingen. I vor mere end 100 år i skovenes tjeneste har vi aldrig påført ejerne tab ved afsætning af træ, skønt mange savværker er gået ned i perioden.

Køb af de rigtige planter

Al vellykket skovdrift starter med køb af de rigtige planter. Skovdyrkerne ved, hvad der egner sig bedst på netop din lokalitet. Og da vi ikke selv har planteskoler, hvis planter vi skal have solgt, så står vi helt frit til at finde de bedste partier på markedet. Både med hensyn til kvalitet, til proveniens og til pris. Det er derfor, at vi er her.

Brug Skovdyrkerne – så har du fagfolkene på din side!