Fra idé til plantning
Fra de store tanker til konkret skovdyrkning
Når de store linjer for projektet er lagt, kan man blive mere konkret og tænke på hvordan den nye skov skal dyrkers. Det betyder meget for økonomien, at projektet er gennemtænkt med hensyn til valg af træarter og kulturmetoder.
Og hvad skal der så plantes?
Løv eller nål? Blandinger eller rene bevoksninger? Jordbund og mikroklima er ofte afgørende og sætter grænser for, hvad der er muligt. Danske løvtræarter er vigtige i de fleste plantninger, men tænk også på, at nåletræer giver grønne partier om vinteren, giver læ og er eftertragtede af vildtet - både fuglevildt og hjortevildt.
Hvilke arter egner sig til at sætte sammen?
Bevoksningerne skal være til at vedligeholde i fremtiden, både praktisk og økonomisk. Der skal være tænkt længere frem end blot til plantningen. Hvordan skal bevoksningen udvikle sig på langt sigt? Hvad skal der sættes af buske og frugttræer i kanter og rande, i selve bevoksningerne og måske i pletter rundt omkring?
Det praktiske og nødvendige
Planlægning. Kort tegnes. Bevoksningerne skitseres. Arealer beregnes, og planter bestilles. Budgetter, beregning af likviditetsforløb, skat og forholdet til enkeltbetalingsordningen. Skal der søges tilladelse til anlægget? Er der tale om et ’minus-område’ i regionplanen, et §3-område efter naturbeskyttelsesloven eller et Natura 2000 område?
Der er flere vigtige spørgsmål
Skal der søges tilskud til skovrejsning? Skal landbrugspligten tages af arealerne efterfølgende? Her har du uden tvivl brug for en konsulent.
Det sjovt at plante skov! Brug Skovdyrkerne - så har du fagfolkene på din side!
Kontakt de lokale skovdyrkere og få mere at vide
Find den lokale forening i oversigten herunder og læs mere om alle foreningens tilbud. Eller klik på kortet til højre og læs mere om den nærmeste Skovdyrkerforening. Du kan også læse mere om skovrejsning i menuen til venstre.
Skovdyrkerkalenderen
19. august 2010
Langesømessen 2010
31. oktober 2010


