Skovdyrkerne – det rigtige valg ved oparbejdning og afsætning af din flis!

Vi er med i hele værdikæden fra planlægningen til leveringen af flisen på varmeværket.

Skovdyrkerne Syd har gennem årene sikret sig en stigende afsætning af flis. Det er sket lokalt ved kontakter til de stedlige varmeværker, der ofte er glade for at kunne få stabile leverancer fra de lokale skove.
Vi arbejder hele tiden på, at udvikle og tilpasse vores arbejdsprocesser således der opnås den største værdi for såvel varmeværkerne som skovejerne. 

Flisen er de seneste år blev en meget væsentlig faktor i det moderne skovbrug. Én ting er, at man udnytter skovens ressourcer meget tæt på 100 %, en anden ting er også, at flisen i høj grad er med til at nedbringe omkostningerne ved de øvrige driftsopgaver i skoven, som f.eks. gentilplantning.
De tidlige tyndninger i både løvtræs- og nåletræsbevoksninger som er med til at sikre en produktion af kvalitetstræ, blev tidligere anset som dyre udrensninger. Med flisen som en medspiller i skoven hænger disse tidlige indgreb næsten sammen og giver i mange tilfælde et overskud efter flisen er solgt til varmeværket.

Hvor kommer flistræet fra? 

  • Traditionelt skovbrug, lige fra de yngre bevoksninger som løbende bliver tyndet og til de ældre, som bliver afdrevet, hvor en del af træet bliver til gavntræ mens top m.m. går til flisproduktion.

  • Levende hegn, som i mange år har været forsømt da det har været for kostbar at få dem forynget. I dag lader det sig som oftest gøre, at udføre denne foryngelse gratis.

  • Tyndning af moser og andre arealer. Disse bevoksninger ligger oftest bare hen. Generelt kan langt de fleste flisopgaver generere en meget fornuftig økonomi. 

Flis har endvidere den meget store fordel, at alt træ kan bruges og blandes i den samme bunke. Alle træarter og alle dimensioner. Det er især vigtigt i de mindre skove, hvor det ofte ikke er muligt at samle hele læs af én træart i én dimension.

 Vi har udarbejdet en folder om håndtering af flis og afsætning gennem Skovdyrkerne tryk her for at se den.

Flis og certificering

Den flis Skovdyrkerne Syd leverer, er bæredygtigt produceret, og vi er i øjeblikket inde i en proces for at blive certificeret på dette område. Det betyder, at hele processen fra det stående træ i skoven til flisen leveres på varmeværket vil være bæredygtig og kontrolleret.

Bagrunden for denne certificering er beskrevet i denne rapport (på engelsk).

Den ovenstående rapport er oversat til dansk (den engelske udgave er den gældende).

 

Der findes bilag til rapporterne på engelsk (gældende) og ligeledes oversat til dansk

 

Kontakt

Har du en flisopgave, som du vil have Skovdyrkerne til at se på så kontakt din lokale skovfoged.
Tryk her for at finde den lokale skovfoged i dit område.

For yderligere information kontakt Skovrider Henrik Fredslund
på tlf. 2057 4810 eller mail Opens window for sending emailhfr@remove-this.skovdyrkerne.dk.