Mere om certificering
Hvad indebærer en certificering
En PEFC certificering er en dokumentation for, at skovdriften er bæredygtig og tager hensyn til miljø, natur og publikum samt til eventuelle ansattes vilkår. Efter en certificering har man lov til at mærke sine skovprodukter med det grønne PEFC-logo.
Krav til PEFC certificering
PEFC har opbygget en Skovstandard, der fastlægger kravene til driften for skove der er PEFC certificerede. Certificeringen forudsætter, at man underlægger sig denne standard og det forudsættes, at skovdriften langsomt går i retning af:
- mere selvforyngelse,
- flere blandingsbevoksninger,
- større andel hjemmehørende træarter,
- mindre brug af hjælpestoffer som gødning og pesticider,
- mindre grad af jordbearbejdning,
- mere efterladt dødt ved i bevoksningerne
- mindst 5% af skovarealet helt friholdt for indgreb eller pasning ’urørt skov’
Man kan godt dyrke juletræer i en certificeret skov. Men det forudsætter en ’miljøforsvarlig brug af pesticider og gødning’, som der står i standarden. Juletræerne kan dog ikke sælges med et PEFC-mærke.
Fordele ved certificering
- Markedsadgang
- Dokumentation af skovdriften
- Klar formulering af skovens driftsformål
- Varig registrering af vigtige data fra driften
- Oplysningerne samles i filer i vort planlægningssystem samt i en særlig Skovhåndbog, der udarbejdes for hver certificeret skovejendom.
Din lokale forening
Skovdyrkerforeningen Vestjylland
Nupark 47 F
7500 Holstebro
Tlf: +45 9610 1096
Fax: +45 9610 10 99
CVR-nr. 11873774
vest@skovdyrkerne.dk


















