Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Køb af skov i udlandet

Sammen med SVANEN Skov & Landbrug formidler vi skov- og naturejendomme i udlandet. Vores fokus er især i det tidligere Østtyskland, hvor store arealer er privatiseret i de seneste år.  

Investering i skov 

I mange år har det været sådan, at der er flere købere end sælgere på markedet for danske skovejendomme. I Danmark indregner man i høj grad herlighedsværdi i prisen på ejendomme, derfor er skovejendomme relativt dyre i forhold til deres produktionsværdi. I vore nabolande er der mere skov end herhjemme; og måske derfor er prisstrukturen på skov anderledes. Handelspriserne afspejler i højere grad produktionsværdien – og skov er generelt noget billigere end i Danmark. > Læs mere ... 

Vores model

Investering i skov i udlandet er kompliceret og kræver kendskab til lovgivning, ejendomsmarkedet og lokalt skovbrug. Derfor har vi udarbejdet en model hvor vi sammen SVANEN Skov og Landbrug tilbyder en løsning med samtlige serviceydelser herunder skovejendommens indkøb, drift, udvikling, finansiering og senere realisering. Ingen projekter er ens, men med udgangspunkt i et stærkt koncept skræddersyr vi en løsning til den enkelte investor, så der er fuld klarhed inden investeringsbeslutningen træffes.

Vores roller

Skovdyrkerne tilfører kompetence indenfor vurdering, planlægning og drift af skov- og jagtejendomme. Vi rådgiver på alle niveauer i skovdriften og planlægningen - i det omfang du som investor ønsker det. SVANEN bistår med kompetencer indenfor formidling, administration, finansiering og udvikling af ejendom i Tyskland. SVANEN tilbyder varetagelse af alle funktioner, og den enkelte investor kan, via egen adgang til lukket intranet, løbende følge med i investeringen samt drift og udvikling. 

> Læs mere ... 

Efter du har købt

Efter handlens indgåelse udarbejdes i dialog en udførlig driftsplan for ejendommen, hvor omfang og detaljeringsgrad fastlægges i samråd med investor. I planen beskrives skovens tilstand samt driftsformål for skovdrift og jagt. Driftsplanen bliver herefter et værktøj i den løbende forvaltning af ejendommen. 

   

Din lokale forening

Skovdyrkerforeningen Vestjylland

Nupark 47 F
7500 Holstebro

Tlf: +45 9610 1096
Fax: +45 9610 10 99

CVR-nr. 11873774
vest@remove-this.skovdyrkerne.dk