Generalforsamling 2018 afholdt i Nupark

26.10.2018

Skovdyrkerne Vestjylland afholdt torsdag den 25. oktober sin 32. generalforsamling. Det skete i lyset af en fortsat positiv udvikling i økonomi og medlemsgrundlag. Efter en valgrunde med tre kandidater til to ledige poster i bestyrelsen, blev de to afgående bestyrelsesmedlemmer genvalgt og bestyrelsen fortsætter uændret.

Billeder fra generalforsamlingen 2018 i Nupark

Formand Per Kamp betonede i sin mundtlige beretning at foreningen har landet et tilfredsstillende resultat, hvor flere penge er sendt tilbage til skovejerne. Desuden fremhævede han at de øvrige skovdyrkerforeninger på landsplan har præsteret flotte resultater oven på sidste års dyk.

Efter en gennemgang af situationen for de forskellige driftsgrene understregede formanden, at der politisk set er meget fokus på skovenes og træs muligheder i den højaktuelle klimadebat. Han fremhævede at ved skovkonferencen den 11. oktober præsenterede miljøminister Jakob Ellemann-Jensen et nyt nationalt skovprogram, der foruden biodiversitet og urørt skov, nu også omfatter bæredygtig produktion.  

Formandens beretning, regnskabet for 2017-2018 (se det hér) og kontingentet blev godkendt af forsamlingen.

To bestyrelsesmedlemmer afgik efter tur. Ole Callesen, Rind Plantage og skovejer Aksel Nørgaard, Stubberkloster blev genvalgt efter en valgrunde, hvor også Søren O. Sloth, Overgaard stillede op.

Suppleant Torben Bøndergård blev genvalgt uden modkandidater.

Bestyrelsen har uændret konstitueret sig med Per Kamp som formand og Jørn Bertelsen som næstformand.

Referatet fra hhv. generalforsamlingen og det regionale medlemsmøde finder du herunder:

Efter de officielle møder fortalte Flemming Sehested om Skovdyrkernes udlandsaktiviteter gennem DFE. Læs mere i nyheden Åbner eksternt link i et nyt vinduehér.

Sæt kryds i kalenderen

Generalforsamlingen 2019 er onsdag den 23. oktober, så skriv det i kalenderen allerede nu. Har du et forslag til en oplægsholder til generalforsamlingen næste år, så send en mail til Åbner vindue til at sende en mailkbh@remove-this.skovdyrkerne.dk med dit forslag.

26. oktober 2018

kbh@remove-this.skovdyrkerne.dk