Nyt fra juletræsskovfogederne

22.02.2019

Vi har observeret en del problemer med algevækst i juletræerne. Mens træerne i vinterdvale er det optimalt at håndtere algeproblemerne,- dvs. marts måned er et godt tidspunkt at håndtere problemet. Herunder kan du hente vores nye faktablad og læse lidt mere om hvordan du kommer algerne til livs. Husk i øvrigt at tilmelde dig forårets markvandring i juletræerne.

Tag fat i os, hvis du har problemer med alger i dine juletræer.

Algebelægninger i juletræerne er i stigende grad et problem, som kunderne er blevet mere kritiske overfor. Tydelig algevækst i salgsklare træer har betydning for træernes kvalitet og pris, og i meget slemme tilfælde kan det betyde at træet ikke er salgbart. Algevæksten har fået stor negativ betydning for økonomien i juletræer. Derfor er der et øget fokus på bekæmpelse af alger. Vi har opsamlet de midler og metoder, der kan anvendes i bekæmpelsen af alger.  

Vi har valgt at samle de nyttige informationer i et faktablad til udprint. Du finder faktabladet som pdf Initierer fildownloadhér.

Husk desuden at du er meget velkommen til at kontakte undertegnede eller Emil F. Poulsen for nærmere rådgivning, eller besigtigelse af dine juletræer.

Husk forårets markvandring i juletræerne

Tirsdag den 14. maj afholder vi, som tidligere annonceret i Skovdyrkeren, markvandring i juletræerne. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, så ring til kontoret idag.

Du kan læse mere om arrangementet her: Åbner eksternt link i et nyt vindueKom til forårets markvandring i juletræerne.

På gensyn i juletræerne.

Holstebro 22. februar 2019

Johan Stubkjær Madsen jsm@remove-this.skovdyrkerne.dk