Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
   

Evaluering af stormfaldsordningen

12. december 2011

Evaluering af stormfaldsordningen

En række skovejendomme er allerede blevet kontaktet med anmodning om at deltage i undersøgelsen, og flere vil blive kontaktet i den kommende tid.

Stormrådet har anmodet Naturstyrelsen om at gennemføre en evaluering af stormfaldsordnings tilskudsdel med henblik på at sikre, at ordningen virker efter hensigten om at få skabt mere robust og varieret skov efter stormfald. Evalueringen skal danne baggrund for eventuelle ændringer i ordningen ved kommende stormfald.

Metode

Evalueringen udføres af Orbicon og Epinion på stormfaldsarealer fra 1999 og 2005. Evalueringen foregår på den måde, at et antal skovejendomme stikprøvevist er udvalgt til et telefoninterview, der foretages af Epinion. Dette tager ca. 10-15 minutter.

For ca. 10% af de  genplantede eller selvforyngede arealer skal der endvidere ske en fysisk besigtigelse, der foretages af Orbicon i december 2011/januar 2012. Denne tager ca. 1 time pr. stormfaldsareal.

Den enkelte skovejer vil blive adviseret 1-2 dage før den ønskede besigtigelse med henblik på at imødegå eventuelle konflikter i forbindelse med f.eks. jagt.  

Ikke en kontrol

Det skal understreges, at der ikke er tale om en kontrol, og der vil ikke blive foretaget en indberetning i forhold til de ydede tilskud, ligesom resultaterne af besigtigelserne bliver behandlet anonymt og ikke indgår i den årlige indrapportering til EU.

 

Kilde: Dansk Skovforening. 

12.12.2011

   

Din lokale forening

Skovdyrkerforeningen Vestjylland

Nupark 47 F
7500 Holstebro

Tlf: +45 9610 1096
Fax: +45 9610 10 99

CVR-nr. 11873774
vest@remove-this.skovdyrkerne.dk