Green Product får to ansatte fra 1. marts
06. januar 2010Green Product får to ansatte fra 1. marts
Det har længe været et ønske, at ansatte en ekstra medarbejder i Green Product, dels for at optimere den løbende håndtering og dels for at sikre større kontinuitet.
Fra 1. juli 2009 blev alle landets syv skovdyrkerforeninger en del af Green Product. Med alle syv foreninger i et, er volumen af juletræer og pyntegrønt øget betydeligt. Det øgede udbud af juletræer og pyntegrønt har gjort det muligt, at ansatte en ekstra medarbejder i Green Product.
Fra d. 1. marts tiltræder Thomas Heydenreich en stilling som eksportchef. Han er skovbrugsuddannet fra 1996 og har været ansat i flere virksomheder, der eksporterer juletræer og pyntegrønt. Han har suppleret sin uddannelse med en HD i afsætning i 2004. Thomas bor med sin kone og børn på en mindre landejendom ved Sabro vest for Århus. Han har selv en lille produktion af juletræer.
En hovedfunktion for den nye eksportchef, er at øge GP's salg til detailkunder såsom kæder, havecentre og stadepladskunder. Indsatsen skal optimere kundemassen og geare GP til at øge afsætningen af juletræer i Danmark og Europa.
Din lokale forening
Skovdyrkerforeningen Vestjylland
Nupark 47 F
7500 Holstebro
Tlf: +45 9610 1096
Fax: +45 9610 10 99
CVR-nr. 11873774
vest@skovdyrkerne.dk


















