Ansvar
Rådgiveransvar
Foreningen er dækket både af en rådgivningsansvarsforsikring og en erhvervsansvarsforsikring. Vi kræver også af vore underentreprenører, at de er forsikringsdækkede. Alle medlemmer omfattes desuden af en forsikring, der dækker produktansvar – for produkter, der handles gennem foreningen, såfremt produkterne er behandlet efter Skovdyrkerforeningens anvisning.
Ansvarsfraskrivelse ved rådgivning om sprøjtning
Det er til enhver tid brugeren, der bærer ansvaret for sprøjtemidlernes korrekte og lovlige anvendelse. I den forbindelse gøres opmærksom på:
- Sprøjtemidler skal altid anvendes i overensstemmelse med etikettens anvisninger.
- Undtaget herfra er midler, der er off-label godkendt til et bestemt formål - fx er MCPA, Quarts m.fl. off-label godkendt til juletrær. De er derfor lovlige at anvende i juletræsproduktionen, men anvendelsen sker alene på eget ansvar. Hverken Skovdyrkerne eller kemikaliefirmaet kan derfor gøres ansvarlige for sprøjteskader eller udeblevet virkning. For lovligt at kunne anvende off-label midler, skal du være off-label godkendt (det er du automatisk via dit medlemskab af Skovdyrkerforeningen) og være i besiddelse af de korrekte off-label sprøjtevejledninger. Links til sprøjtevejledninger og yderligere information om anvendelse, virkning og off-label findes under dyrkningsaktuelt.
- Det er lovpligtigt at føre en sprøjtejournal. Fra og med sprøjtesæsonen 2011 skal sprøjtejournalen ligeledes indberettes til FødevareErhverv senest d. 31. marts. Har man dyrkede arealer under 10 ha, er man dog undtaget for indberetningspligt.
- For lovligt at udføre sprøjtning er det påkrævet, at man er i besiddelse af et gyldigt sprøjtecertifikat.
- Det er brugerens ansvar at følge de til en hver tid gældende regler for opbevaring, krav til sprøjteudstyr og bortskaffelse af tom emballage.
03.08.2011
Din lokale forening
Skovdyrkerforeningen Vestjylland

Nupark 47 F
7500 Holstebro
Tlf: +45 9610 1096
Fax: +45 9610 10 99
CVR-nr. 11873774
vest@skovdyrkerne.dk


















