Takstpolitik
Takstpolitik
Vores rådgivning har en selvstændig pris – det er efter vores opfattelse en forudsætning for, at vi på samme tid kan levere den rette kvalitet og samtidig tage udgangspunkt i skovejerens interesser og situation.
Med mindre andet er aftalt, koster det derfor noget at have skovfogeden på besøg eller udføre andet arbejde end det, der er indeholdt i kontingentet.
I de tilfælde, hvor vi er involveret i den tidlige fase af et forløb – fx budgettering af plante-, skovnings- eller flisprojekter, laver vi en skriftlig tilbagemelding i form af en plan med tilhørende budgetoverslag (eller evt. et fast tilbud). For denne indsats – der ikke forpligter ejer til at gennemføre projektet eller bruge Skovdyrkerne som operatør – skriver vi en regning.
Vi kombinerer uafhængighed og markedskræfter
Hvis det efterfølgende viser sig, at projektet gennemføres med Skovdyrkerne som operatør, foretager vi en modregning af konsulentregningen, således at denne omkostning bliver indeholdt i projektet – og dermed dækkes af vore avancer på projektet.
På denne måde kombinerer vi uafhængighed og markedskræfter; begge parter kan stå frit og se hinanden i øjnene – og vælger man at benytte os efter en konkret vurdering af pris og konkurrencedygtighed; så har man som skovejer yderligere en fordel – nemlig at arbejdet kan udføres med rabat fordi planlægningen allerede er på plads.
Undtagelsen fra denne model er mindre skovrejsningsprojekter og andre opgaver, der kræver en uforholdsmæssig stor indsats til planlægning, tilsyn eller myndighedsbehandling. Her indgår omkostningerne til det forudgående konsulentarbejde normalt med 50% i den efterfølgende modregning.
Selve projektet gennemføres naturligvis med samme udgangspunkt som den indledende rådgivning: vi stræber efter kvalitetsløsninger lavet med udgangspunkt i ejers situation, vi laver ordentligt arbejde og vi gør det til gunstige markedsbetingelser.
Længerevarende rådgivningsforløb
Faktureres normalt ved projektets afslutning. Løbende småopgaver enten ved opgavens løsning – f.eks. faktureres en sprøjteplan i forbindelse med sprøjtningens udførelse - eller pr. løbende måned.
Med denne takstpolitik er der skabt klarhed om udgangspunktet for Skovdyrkernes virke på din ejendom.
Din lokale forening
Skovdyrkerforeningen Vestjylland

Nupark 47 F
7500 Holstebro
Tlf: +45 9610 1096
Fax: +45 9610 10 99
CVR-nr. 11873774
vest@skovdyrkerne.dk


















