Samarbejdspartnere
Hos Skovdyrkerne Vestjylland har vi flere strategiske samarbejdspartnere. Vores samarbejde skal først og fremmest sikre vores service af medlemmer og kunder - så vi kan tilbyde den bedst mulige løsning hver gang du bruger os. Du kan læse mere om vores forskellige samarbejdspartnere herunder.
Nærmest uanset dit behov som jordbruger så kan vi sammen med Heden og Fjordens Landbrugscenter tilbyde et netværk af kompetencer der kan hjælpe dig videre. Sammen med Heden og Fjorden står vi især stærkere når det handler om skattesager, juridiske forhold.
Gennem samarbejdet har du én indgang for rådgivning om alt fra jordbrug til jura samt skovbrug til naturpleje. Vi dækker din samlede ejendom.
Sammen med SVANEN dækker vi investering i skovejendomme 100%. Skovdyrkerne har viden om vurdering, planlægning og drift, mens SVANEN tilfører kompetencer indenfor formidling, administration, finansiering og udvikling af fast ejendom. Sammen tilbyder vi varetagelse af alle funktioner og du kan som investor få rådgivning på alle niveauer i skovdriften og planlægningen - i det omfang du ønsker det.
Green Product a/s er et afsætningsselskab, ejet af de danske skovdyrkerforeninger, som hvert år står for en afsætning af mere end to tusinde tons pyntegrønt og op imod en million juletræer.
Som aktionær i Green Product a/s har Skovdyrkerne Vestjylland en stærk adgang til markedet. Med store varemængder og personale der er 100 % ansat til handel med juletræer og grønt, har vi en målrettet og yderst konkurrence afsætning af juletræer og pyntegrønt.
Danish Forestry Extension er et aktieselskab ejet af de danske skovdyrkerforeninger. Firmaet yder rådgivning af skovejere og -foreninger i udlandet. Gennem Danish Forestry Extension har Skovdyrkerne Vestjylland mulighed for at bidrage med viden om skovbrug og foreningsopbygning uden for Danmark.
Din lokale forening
Skovdyrkerforeningen Vestjylland
Nupark 47 F
7500 Holstebro
Tlf: +45 9610 1096
Fax: +45 9610 10 99
CVR-nr. 11873774
vest@skovdyrkerne.dk
















