Svovl er et makronæringsstof, hvis omsætning i planten minder om omsætningen af kvælstof. Som en konsekvens af den aftagende luftforurening oplever landbruget en hyppigere forekomst af svovl-mangel. I juletræerne overgås optagelsen af svovl almindeligvis af tilførslerne fra atmosfæren og gødskning, og svovl har indtil nu mest været betragtet som et problem, der fører til forsuring og øget udvaskning af andre næringsstoffer. Svovlmangel er stadig forholdsvist sjælden i juletræer, men undersøgelser tyder på, at svovlmangel er kommet nærmere i egne med et lille indhold af svovl i atmosfæren – især i de sidste år før høst.

Symptomer

Svovlmangel viser sig ved en gulfarvning af de nye skud, og kan minde om symptomerne på kvælstofmangel.

Svovlkredsløbet

I juletræsbevoksninger varierer optagelsen af svovl, over en omdrift, mellem ca. 25 og 60 kg/ha – den årlige optagelse udvikler sig fra under 1 kg i nyetablerede kulturer til mellem 10 og 20 kg/ha/år på høsttidspunktet. Fra atmosfæren tilføres 7-15 kg/ha/år.  Almindelig tilførsel af gødning jf. kvælstofnormen bidrager med 10-50 kg/ha/år (ved brug af svovlsur ammoniak kan man komme op på 85 kg/ha/år). I jorden er svovl meget mobil, og der udvaskes en betydelig mængde S især i vinterens løb (i cirka samme størrelsesorden som tilførslen).

Forebyggelse og afhjælpning

Jordens indhold af svovl er mindst lige efter vinterperioden. Mangel forebygges normalt ved almindelig gødskning. Husdyrgødning indeholder store mængder organisk bundet svovl, hvorfor man skal være opmærksom på, at mineralisering først vil foregå i løbet af vækstsæsonen. Skal der mere drastiske midler til, benyttes gødskning med svovlsur ammoniak.