oktober 25, 2005

Siden omkring 1960 har nordmannsgranen været anvendt indenfor juletræsproduktion i Danmark. Et af hovedproblemerne omkring dyrkningen har altid været træartens følsomhed overfor frost, det være sig især forårsfrost, når arten dyrkes i åbne markkulturer uden skovens skærmende virkning på temperaturudsvingene mellem dag- og nattetimerne. Frostskader inden udspring viser sig som døde knopper, oftest mod sydvest. Frostskader efter udspring fryser de nye skud, som visner.

Et andet hovedproblem ved dyrkning af nordmannsgran til juletræsproduktion er den ofte voldsomme højdevækst, så snart de første år i kulturstadiet er vel overstået. En meget væsentlig del af moderne juletræsproduktion er derfor reguleringen af topskudslængden, i forsøget på at skabe et harmonisk og ensartet produkt af høj kvalitet.

Netop de to omtalte problematikker har været, og er, genstand for et løbende forskningsarbejde, hvor der sigtes mod at tilvejebringe mere velegnede frøkildeanbefalinger på baggrund af afprøvning af forskellige provenienser.

Nordmannsgranen på billedet har en form og tæthed, der leder tankerne hen på provenienser fra Ambrolauri-området.
Nordmannsgran af proveniens fra Ambrolauri-området

Højdevækst

Grundlæggende er der to modsatrettede ønsker vedrørende højdevæksten i juletræsproduktion. Der ønskes en relativt hurtig topskudsudvikling allerede i de første år efter plantning, mens der når træerne nærmer sig salgsstørrelse ønskes en moderat, ensartet topskudsvækst, som giver træerne et harmonisk og tætsluttet udseende.

Imidlertid er den faktiske situation som oftest modsat den ønskede. Nordmannsgranens langsomme kulturstart medfører ofte korte topskud de første 2-3 år efter plantning, hvorefter højdevæksten accelererer voldsomt. Der er altså tale om modsatrettede effekter i forhold til den ønskede situation.

Den træge kulturstart synes vanskelig at omgå, hvorimod topskudslængden med god virkning kan reguleres i lidt ældre kulturer.

Skov og Landskab har fulgt væksten i en række forsøgsparceller fra 2003, som indeholder et omfattende proveniensmateriale i nordmannsgran. Forsøgene omfatter provenienser som Ambrolauri, Borshomi, Yala (Tyrkiet), samt parceller med Abies bornmülleriana.

Højdemålingerne er offentliggjort allerede efter 3 vækstsæsoner. Erfaringerne fra tidligere forsøg viser, at den gennemsnitlige vækst i de første 3 sæsoner, kan anvendes som en første indikator for, hvilke typer der udviser kraftig højdevækst, og hvilke som udvikler sig mere moderat.

Frømateriale med baggrund i Ambrolauri udviser i forsøgene gennemsnitligt den langsomste højdevækst. Direkte importerede provenienser fra Borshomi-området og dansk 1. generations materiale med Borshomi-oprindelse (f.eks. Tversted F526 og F527) udviser en moderat vækst, dog lidt højere end Ambrolauri-provenienserne.

Anden generation af Borshomi-materiale, som f.eks. F721, F722 og F734, udviser en kraftigere højdevækst end 1. generationsmateriale med samme oprindelsessted. Ligeledes har den russiske apsheronsk proveniens vist en kraftig vækst.

Nordmannsgranen på billedet vil normalt blive anset for at stamme fra Tyrkiet.
Nordmannsgran af Tyrkisk proveniens

Endelig viser de tyrkiske provenienser, lidt overraskende, en relativt langsom højdevækst, hvilket sjældent er i overensstemmelse med praktiske erfaringer.

Endelig viste Abies bornmülleriana en lidt hurtigere vækst end Ambroluri- og Borshomi-materialet.

Udspring

Både de direkte importerede og 1. generations Ambrolauri- og Borshomi-provenienserne udviste middel til sent udspringstidspunkt.

Anden generation af Borshomi-provenienserne er de senest udspringende, mens Abies bornmülleriana havde et meget tidligt udspring.

Dyrkningsmæssig betydning

Resultaterne fra forsøget om vækst og udspringstidspunkt understreger en del af den allerede kendte erfaring. Ambrolauri-proveniensen er ofte velegnet dels pga. en moderat højdevækst, dels pga. det sene udspringstidspunkt, som reducerer risikoen for nattefrostskader på de nyudsprungne træer.

Direkte importeret materiale fra Borshomi og 1. generations Borshomi-afkom har næsten vækst-egenskaber svarende til Ambrolauri. Disse provenienser vil, alt andet lige, udgøre et fornuftigt valg på lokaliteter med en vis risiko for forårsnattefrost.

Derimod vil tilplantning med bornmüllergran på frostudsatte arealer være forbundet med relativt stor risiko, ligesom dansk 2. generations Borshomi-materiale potentielt vil være problematisk hvad angår såvel højdevækst som risiko for forårs-frostskader. Nordmannsgran af russisk apsheronsk har den bedste modstand mod frostskader og vælges ofte på lettere udsatte lokaliteter.

Læs også tidligere artikler om emnet: Nordmannsgran som juletræ