Ædelgrannåleviklere

Med års mellemrum opstår der kraftig sværmning af sen ædelgrannålevikler (Epinotia fraternana) og tidlig ædelgrannålevikler (Epinotia subsequana). I voldsomme tilfælde medfører angreb af skadevolderne betydende nåletab i ædelgran.

Kendetegn

Vikleren er en lille sommerfugl med vingefang på 11-15 mm og ca. 10mm i længden når vingerne er foldet ind. Bagvingerne er lysegrå og forvingerne er brunlige med lyse tegninger. Under danske forhold og i relation til pyntegrøntkulturer omtales kun to arter: sen ædelgrannålevikler (E. fraternana) og tidlig ædelgrannålevikler (E. subsequana).

Tidlig og sen ædelgrannålevikler minder meget om hinanden. Der er dog tydeligt forskel på larverne. Larven af sen ædelnålegranvikler er lysere og gulgrøn mens larven af tidlig ædelnålegranvikler er klart grøn. En forskydning i aktivitetsperioden på ca. tre måneder samt nuancer i skadesbilledet synes derudover at være de væsentligste forskelle.

Viklerbestanden er cyklisk og går op og ned med 6-8 års mellemrum. Voldsomme angreb med betydende skader opleves når bestandene nærmer sig kulmination.

I 1984-85 er kraftige angreb af sen ædelgrannålevikler omtalt og dokumenteret mens angreb af tidlig ædelgrannålevikler forekom i årene 1992-93 og 2005-06.

Levevis

Viklerne angriber nordmannsgran, nobilis og andre ædelgranarter. Larverne lever inde i nålene, som spindes sammen i karakteristiske bundter ”reder” á 3-4 nåle. Angrebne nåle visner og bliver brune, men de falder ikke altid af træet, da angrebne nåle kan være bundet sammen med en frisk nål.

Viklerens tilstedeværelse i det voksne stadie kan konstateres ved at sparke/ryste mindre træer, hvorved viklerne vil lette fra træet i flaksende møllignende bevægelser. Især træer langs spor hvor solindstrålingen er større sker der en større opformering. Skyggefulde dele af kulturen - eks. langs læhegn - bør derfor være mindre udsatte.

I voldsomme tilfælde kan viklerangreb gøre juletræer og pyntegrønt usælgeligt som følge af stort nåletab.

Visnet bundt med 3-5 sammenspundne nåle. kilde: undervisningsministeriet (2006). — Visnet bundt med 3-5 sammenspundne nåle

Sværmning og larvestadier

Tidlig ædelgrannålevikler

Sværmningen sker typisk fra begyndelsen af april frem til midten af maj. Herefter lægger den voksne sommerfugl sine æg på træerne. Æggene klækkes i maj-juni og larvens mineringen (udhulning) og sammenspinding af nåle er igang i 2. halvdel af juni. Skaderne ses fra juli måned ved at nålene på både nye og gamle skud visner i bundter.

Stortset alle nåleårgange bliver angrebet og æggene lægges relativt højt i træets krone. Fra slutningen af juli til begyndelsen af september firer larverne sig ned på jorden for at overvintre i skovbunden.

Sen Ædelgrannålevikler

Denne art har samme levevis som tidlig ædelgrannålevikler, men aktivitetsperioden er senere. Klækningen begynder først fra slutningen af maj måned med sværmning i juni måned. Nedfiring til skovbunden sker fra begyndelsen af oktober. Den sene ædelgrannålevikler foretrækker nåle på ældre skud. Skaderne vil typisk først observeres fra oktober måned.

Aktivitetsperioden og levevis for begge arter er naturligvis påvirket af de klimatiske betingelser.

Her ser du en oversigt over henholdsvis sværmeperioder og larveudvikling. Perioderne afhænger af vejrforhold. Jo varmere der er, desto tidligere sværmning

Naturlige fjender

Blandt de naturlige fjender tæller først og fremmest snyltehvepse og andre parasitoider. Disse nyttedyr findes især i nærheden af varierede læhegn med mange kernefrugttræer. Der findes eksempler med vellykket bekæmpelse med præparater med Bacillus thuringiensis (fx Dipel ES), der også må anvendes i økologisk jordbrug. Erfaringerne er imidlertid ikke sikre og entydige.

Sommerfuglelarver af bla. viklere ædes af insektædende småfugle som mejser og musvitter. En forøgelse af bestanden af disse fugle ved bla. opsætning af redekasser vil derfor have en positiv effekt.