august 7, 2013

Ædelgrankræft (Neonectria) er en relativ ny og aggressiv svampesygdom, der angriber en række abiesarter. Typiske symptomer er døde skud og grene, kræftsår med dødt væv under barken, harpiksudflåd og i yderste konsekvens helt døde træer. Det er p.t. ikke muligt at bekæmpe svampesygdommen, men den kan begrænses ved at fjerne inficerede træer. Her opfordres til at producenten  er  årvågen og handler hurtigt når ædelgrankræft konstateres.

Ædelgrankræft er en svampesygdom, der angriber en række ædelgranarter.  

Typiske tegn på angreb (foto Ole Ruhwald)
Typiske tegn på angreb

Årsagen

august 7, 2013

Svampen hører til i slægten Neonectria og er en meget aggressiv barkparasit. Smitteforsøg på den stærkt modtagelige Abies lasiocarpa har vist, at der går godt en måned fra et skud er udsat for smittet til skuddet er dødt. Normalt vil angrebne skud dog visne 7-11 måneder efter smitte, typisk om foråret kort før udspring.

Både de karakteristiske røde Neonectria frugtlegemer og de lyse sporepuder af det ukønnede Cylindrocarpon stadie kan ofte findes på undersiden af grene, der har været døde i ca. et år eller mere. Sporerne fra frugtlegemer spredes med vinden og smitter over større afstande. De ukønnede sporer smitter typisk lokalt i træet via vand eller berøring.

Det antages, at sporespredning og smitte fortrinsvis finder sted kort efter udspring, dvs. fra slutningen af maj og hele juni. Det kan dog ikke afvises, at der også sker infektion i resten af vækstsæsonen og om efteråret, måske via sår på grene.

Ædelgrankæft (Neonectria) får karakteristiske røde frugtlegemer (foto Iben M. Thomsen)
Ædelgrankæft (Neonectria) får karakteristiske røde frugtlegemer

Forekomst

august 7, 2013

I Danmark er svampen fundet på flere Abies arter herunder A. concolor, A. grandis, A. lasiocarpa, samt især nordmannsgran og nobilis i alt fra frøplantager, nyplantninger og proveniensforsøg – til juletræskulturer, klippegrønt- og skovbevoksninger og læplantninger.

I Europa kendes svampen indtil videre kun fra Norge (hvor den først blev opdaget), samt fra Tyskland. Den nuværende viden om svampen er især baseret på undersøgelser foretaget af Venche Talgø fra Bioforsk Plantehelse, der har identificeret og beskrevet skadevolderen.

Stærkt skadet nordmannsgran juletræ fra et af de første steder sygdommen blev konstateret i 2011 (foto Iben M. Thomsen)
Stærkt skadet nordmannsgran juletræ

Skader

august 7, 2013

Ædelgrankræft er kendetegnet ved døde skud (især sideskud men også topskud) og døde grene, samt kræftsår på grene og unge stammer med dødt væv og kraftigt harpiksudflåd. Visse arter af ædelgran kan dø af svampesygdommen.

Det er typisk, at angrebet starter med døde kviste hist og her på træerne. Dette symptombillede kan være til stede i nogle år, før det udvikler sig til mere alvorlige angreb.

Typiske tegn på angreb på nordmannsgran i form af døde skud (foto Iben M. Thomsen)
Typiske tegn på angreb på nordmannsgran

Muligheder for forveksling

Ædelgrankræft kan forveksles med en Scle­rophoma-art, der ved angreb giver visne og hængende top- og sideskud. Frugtlegemerne ved denne art er dog sorte og skaderne mindre omfattende. Døde skud kan endvidere skyldes mekaniske skader (f.eks. afrevet bark på underside af skud).

Røde Neonectria frugtlegemer

Bekæmpelse

Indtil videre er den vigtigste modforholdsregel at begrænse smittetrykket ved at fjerne inficerede træer i omgivelserne og på arealet, inden nordmannsgranens udspring. Hvis der er tale om begrænsede skader i form af enkelte døde kviste på ellers salgbare juletræer, kan de døde kviste afklippes. Materialet skal helst opsamles i pose og bortskaffes. Man bør mærke disse inficerede træer for at kunne følge udviklingen – og hvis den accelererer, skal træerne fjernes.

Undgå at udføre arbejdet i fugtigt vejr, da svampesporerne så let spredes til resten af bevoksningen. Frost eller længere tørkeperioder er de bedste vejrbetingelser for sanering og fjernelse af syge træer.

Lyse Cylindrocarpon sporepuder på dødt område på stammen af juletræ med ædelgrankræft i forsommer 2013. Bemærk det døde sideskud fra 2012, som har været indfaldsvej for svampeangrebet (foto Iben M. Thomsen)
Lyse Cylindrocarpon sporepuder på dødt område på stammen af juletræ med ædelgrankræft