Du har nu mulighed for at deltage i gratis kurser i naturpleje.

Arrangementerne omfatter både temadage og infomøder. Der er arrangementer for såvel landmænd som rådgivere. Du vil, uanset hvilken dag du vælger at deltage på, få mulighed for at få opdateret din viden om tilskud til naturpleje, høre eksempler på landmænds praktiske erfaringer med naturpleje og få mere at vide om, hvordan overtrædelser af reglerne kan undgås. Der vil være faglige oplæg, og på temadagene også besøg hos landmænd som udfører naturpleje.

Deltagelse i arrangementerne er gratis og udbydes i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen.

Tilmeld dig via nedenstående links, så du er sikker på at komme med til nogle inspirerende arrangementer.

—————————-

Kommende temadag: Bliv opdateret på regler og muligheder for naturpleje

På denne temadag får du svar på en række spørgsmål om tilskudsregler i forhold til naturpleje, og vi snakker om muligheder, udfordringer og effekten af at udføre naturpleje. Om eftermiddagen besøger vi landmænd, der laver naturpleje på forskellige typer naturarealer.

Målgruppe: landmænd med særlig interesse for naturpleje.

Vælg hvilken temadag, du vil deltage i:

2. juni 2016: Kolding Herreds Landbrugsforening, Kolding
7. juni 2016: Landbo Limfjord, Skive
16. juni 2016: Centrovice, Vissenbjerg
20. juni 2016: Skillingbro Naturskole, Skørping
20. september 2016: Agrovi, Hillerød
4. oktober 2016: Sønderjysk Landboforening, Vojens

Alle dage kl. 9.15-16.00.

VidenCenter Landskab 4. maj 2016

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne