Plant for vildtet.

15.04.2019

Tilskudsordningen "Plant for vildtet" administreres af naturstyrelsen og er stadig aktiv. Beskrivelsen af ordningen og mulighederne kan være vanskelig at finde på Naturstyrelsens hjemmeside. Nedenfor er angivet et link til ordningen og ansøgningsskemaet. Vær opmærksom på, at der er 2 ansøgningsfrister. Ønsker du at få tildelt planter om foråret er ansøgningsfristen 31. oktober. Ved efterårslevering er fristen 30. april. Ordningen yder tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr. Vildtremiser, hegn og krat skaber yngle- og fødemuligheder samt skjul og læ til vildtet. Der ydes i øjeblikket tilskud til 39 forskellige træ- og buskearter. Du kan se listen over tilskudsberettigede arter i ansøgningsskemaet. Tilskuddet er på 75 % af planteprisen. Beløbet er skattepligtigt og indberettes til Told & Skat. På Plantevalg.dk under punktet "Tilskudsordninger og Plant for Vildtet", kan du se hvilke planter som egner sig bedst til at plante på netop din lokalitet. Ordningen egner sig til de små projekter!  Det tildelte antal planter kan varierer antallet afhænger af hvor mange der søger puljen. Ordningen er velegnet til mindre projekter som typisk omhandler 500-1000 planter. Om der tildeles flere planter afgøres som sagt af antal ansøgere. Spørg til råds om plantevalget og placering!  I nogle tilfælde bestilles der blot planter fordi der er penge at spare og planterne bestilles uden en forudgående planlægning i forhold til jordbund, placeringen på ejendommen og hvilke formål planterne reelt skal opfylde. Det resulterer ofte i et dårligt resultat og ærgrelser fordi det er de forkerte plantearter der er bestilt hjem. Tag den lokale skovfoged eller vildtforvalter med på råd om projektet. Herved sikre du, at det er de rigtige planter der vælges. Du kan læse mere om ordningen Åbner eksternt link i et nyt vindueher Videncenter Landskab 15.04.19