Spændende nordtysk skovbrug på sandjord
For tiden er ’urørt skov’ blevet et politisk modebegreb og slagord. På en udflugt først i maj til nordtysk skovbrug så vi, hvor vigtigt det er, at vi som skovfolk griber ind og er aktive, hvis vi vil have et kønt og produktivt skovbrug.
På udflugten, som var arrangeret af den danske forening for naturnært skovbrug, ProSilva, så vi et meget smukt skovbrug, tilsyneladende stabilt og sundt, og med en stor vedmasse. Og på en meget karrig jord.
Her var plantage virkelig blevet til skov.
Vi er på egnen omkring Süderlügum, lige syd for den danske grænse. Her gik man for godt 100 år siden i gang med at tilkultivere de daværende heder under ledelse af en Carl Emeis. Og man gjorde det grundigt. På hele arealet blev gravet dybe grøfter, jorden blev lagt op mellem grøfterne, og her blev tilplantet med en række træarter.
Den voldsomme jordbearbejdning havde 3 funktioner: Den brød alen, den satte gang i omsætningen af mortørven og den løftede planterne op over fugt og frost, idet grøfterne bortledte overskudsvandet og tog noget af frosten..
Det naturnære
Man forsøger at køre systemet uden renafdrifter, men med foryngelser i lommer og hvor det kommer af sig selv.
Når man planter, bruges arterne ædelgran (muligt på grund af den høje luftfugtighed), bøg (som af politiske grunde skal være hovedtræart trods mindre god kvalitet) og lærk (som er en sikker hjælpe- og blandingstræart). Derudover en del douglas og grandis. Rødgranen og sitkagranen, som tidligere har været plantet en del, udgår efterhånden, fordi man ikke tror på dem under et varmere klima.
I de unge aldre blev meget af hugsten foretaget af selvskovere, som man tilsyneladende har ubegrænset af. Flisning i de unge bevoksninger så vi ikke noget af.
Senere går man over til, hvad man kalder en modificeret måldiameterhugst. Det betyder, at man ser på enkelttræet mere end på bevoksningen, og tager træerne ud, når de når en vis størrelse. Man arbejder med diametre i brysthøjde på mellem 45 og 60 cm. Den store diameter forudsætter specialafsætning, idet de normale savværker ønsker smallere træer.
Forbehold og vanskeligheder
Det intensive skovbrug med spredte foryngelser og hugst af enkelttræer kræver en meget stor stab af skovfolk. For øjeblikket havde hver skovfoged knap 1000 ha at se efter, men dette skal muligvis sættes ned. (Til sammenligning kan oplyses, at arealskovfogeder i den danske stats hedeskovbrug ser efter omkring 10.000 ha).
Der var på ekskursionen debat om, hvorvidt de gamle træers gode kvalitet skyldtes, at de tidligere har stået tæt i mere ensartede bevoksninger. Og om den gode kvalitet kan fastholdes, når træer står i fleretagerede bevoksninger gennem hele livet. Der blev ikke givet noget klart svar på dette.
Det største problem i en driftsform med megen vægt på selvforyngelse er naturligvis vildtet. Man forsøger at skyde sig ud af problemet. Der skydes p.t. 6 stykker råvildt pr. 100 ha, men dette planlægges sat op til 10 styk.
Et nyt problem, som man skønner kan blive meget generende, er indvandringen af kronvildt fra Danmark. Endnu er der mest tale om strejfvildt, men man går ud fra, at kronvildtet etablerer sig permanent i området – med store skader til følge. Til gengæld får vi så tyske vildsvin og ulve.
Naturnært skovbrug i Tyskland
En frisk undersøgelse har for øvrigt godtgjort, at den type skovbrug, der her er beskrevet, kun forekommer på 1% af det tyske skovareal. Og at det, man kalder naturnært skovbrug, ikke overalt i tysk skovbrug er ensbetydende med uensaldrende skovstrukturer eller blandingsskov.
Det centrale i tysk skovbrug er generelt at sikre en høj produktion og en høj kvalitet i produktionsbevoksningerne. Men metoderne til at opnå dette varierer – ligesom i Danmark.
Per Hilbert
Seniorkonsulent
By: Per Hilbert
