Skovens biodiversitet trues primært af skovdriften. Eksempelvis vurderer Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi) (Ejrnæs m.fl. 2011), at der stadigvæk er en stor tilbagegang blandt biller, som lever i dødt ved, blandt dagsommerfugle, som lever i skovenge og lysninger, og blandt laver, som vokser på træernes stammer. Laverne foretrækker gamle, langsomt voksende træer, og de kræver lys og høj luftfugtighed. Blandt andet sådanne arter er truet af skovdriften.

Skovdrift indebærer traditionelt, at de enkelte skovarealer har træer af samme art og alder og baseres i høj grad på hurtigt voksende indførte træsorter, f.eks. nåletræer. Opvoksende underskov holdes nede og skovbunden ryddes for nedfaldne grene og vindfældede træer. Desuden sker skovningen traditionelt ved såkaldt ren-afdrift, hvor større sammenhængende områder fældes samtidig. Efter skovning forberedes jorden gennem f.eks. harvning, og der er ofte benyttet kunstgødning og pesticider i forbindelse med de nye træers opvækst. Endelig er de fleste danske skovområder kunstigt afvandede via grøftesystemer.

Traditionel skovdrift betyder, at de enkelte skovarealer er meget ensartede, og at mængden af dødt ved og gamle ældede træer er minimal. Denne driftsform indebærer også voldsomme forstyrrelser af skovens økosystem herunder periodisk ødelæggelse af arternes levesteder. Alle disse forhold betyder, at antallet af forskellige levesteder og dermed den samlede biodiversitet i skovene er meget lavere end i en naturlig uforstyrret skov med dens naturlige variation og dynamik.

(NB: Hvor der herover anvendes begrebet ’skovdrift’, anvendes i rapporten begrebet ’intensiv skovdrift’. Forenklingen skyldes, at det, der i rapporten betegnes som intensiv skovdrift svarer til den normale skovdrift i dagens Danmark. PHI)

Ovenstående er citeret frafølgende underrapport til Vismandsrapporten fra 2012:Bevarelse af biodiversiteten i Danmark. En analyse af indsats og omkostninger Arbejdspapir 2012:2 fra De Økonomiske Råd. Af Anders Højgård Petersen, Niels Strange, Signe Anthon, Thomas Bue Bjørner, Carsten Rahbek, afsnit 2.5.5, side 10-11

(https://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Arbejdspapirer/Arbejdspapir%202012-2.pdf)

By: Per Hilbert