Naturforyngelse i danske skove
I dansk skovbrug anvendes naturlig foryngelse næsten udelukkende ved foryngelse af løvskov. Da det er meget dyrt ved plantning at lave god løvskov – og da navnlig god bøgeskov – har de naturlige foryngelser en klar plads i vort skovbrug, idet de muliggør løvskovens bevarelse, uden alt for stor økonomisk indsats.
Ren naturforyngelse kontra selvsåning
Man taler om rene naturforyngelser, dvs. at ny skov fremkommer uden anden hjælp fra mennesket end hugst i den gamle skov, medens man ved selvsåninger forstår, at den gamle skov først sår sig selv, efter at der er foretaget bearbejdning af jorden.
Flere løvtræarter forynger sig let
Ær og ask sår hyppigt sig selv tæt over store arealer af så uegnet bonitet, at man ikke kan gøre sig håb om, at de i ren bevoksning vil udvikle sig til god skov. Men er jorden egnet, er anvendelse af sådanne foryngelser en let måde at forny skoven på. Hvis opvæksten er dårlig formet, kan begge træarter sættes på roden. – Man vil dog gennemgående være mere interesseret i de naturforyngelser, hvor en væsentlig andel af planterne består af bøg.
Naturlig foryngelse med bøg
Bøgen forynger sig bedst på frugtbare, friske til fugtige jorder, og ofte indgår der i bøgeforyngelserne ask, ær og eg, og i de sydlige egne af landet tillige avnbøg og lind. Sådanne helt naturlige foryngelser er en gave til den skovbruger, som er indstillet på fortsat at dyrke løvtræ. Hvis lokaliteten er egnet for naturlige foryngelser, vil disse ofte brede sig, når de først er kommet i gang, og man lysner lidt for opvæksten ved gennemhugning. Vigtigt er det, at man har tålmodighed til at vente. Udnyttelse af sådanne naturlige foryngelser kræver omhu ved hugsten af de gamle træer, navnlig ved udslæbningen.
Naturforyngelse af nåletræer
Hist og her forynger også vore indførte nåletræer sig naturligt. Således kan der i plantager på let jord, særlig i egne med høj nedbør, komme en del opvækst af rødgran, sitkagran og fyrrearter. De allerfleste planter går dog til i tørke, da de oftest kun har rødder overfladisk i humuslaget. På bedre jord kan der også komme opvækst af ædelgran, douglasgran og lærk.
At udnytte rødgranforyngelser
Kun undtagelsesvis betaler det sig at udnytte naturlige rødgranforyngelser, da de i regelen kommer så tæt, at de bliver dyre i udrensningsomkostninger. Rødgranopvæksten har ofte et overfladisk rodsystem, der bevirker at den udvikler sig langsommere end plantninger.
Ædelgran og lærk i løvtræforyngelse
Ædelgran og lærk forekommer undertiden indblandet i løvtræforyngelser, og kan her blive et spredt, men værdifuldt indslag. Naturlig foryngelse af ædelgran kan undertiden frembringes over betragtelige arealer, hvis man holder vildtet borte ved hegning.
Hvorfor naturforyngelse og selvsåning af nål?
Når naturforyngelser og selvsåninger af nåletræ anvendes så lidt her i landet, er årsagen nok dels, at vore nåletræbevoksninger så let vælter i storm, så man ikke kan styre afviklingen af den gamle skov, dels at vi de fleste steder får en så voldsom ukrudtsvegetation, at de små kimplanter af nåletræ ikke har stor chance for at overleve.
