Forberedelse inden du går i gang

Artiklen er en vejledning til overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med plantning af løv- eller nåletræer på kulturarealer.

Rydning af kulturarealet før plantning

Inden plantning skal kulturarealet i regelen ryddes for kvas (grene, topender m.v. fra hugsten) og for opvækst, som ikke ønskes anvendt. Kvaset kan samles i strenge imellem de kommende planterækker, eller det kan brændes. Af hensyn til rodmorkelangreb bør der ikke afbrændes kvas på steder, hvor der skal plantes nåletræ efter nåletræ.

En ordentlig rydning letter plantningsarbejdet, ligesom den gør det meget nemmere senere at renholde kulturen. På de næringsfattige jorde i hedeplantagerne vokser kulturen bedst, hvis man ordner og bevarer kvaset med dets betydelige næringsindhold på arealet.

Jordbearbejdning af kulturarealet

Hvis der er megen generende vegetation på kulturarealet, kan det være en fordel, enten at foretage jordarbejde, f.eks. i form af en stribevis pløjning, eller at sprøjte vegetationen ihjel – eventuelt før afdriften af den gamle skov.

Grøftesystemet

Hvis der er behov for det, skal grøftesystemet også bringes i orden nogenlunde samtidig med plantningen. Vandet står aldrig så højt i jorden, som når den gamle skov er afdrevet, og der ikke er nogen sluttet vegetation, som ved sin fordampning hurtigt sænker vandstanden om foråret.

Kørespor

Inden plantningen bør man afsætte eventuelle kørespor på arealet. Spor bør være 3–4 meter brede, og de skal lægges på en sådan måde, at det er nemt senere at trække langt træ ud, uden at komme til at skrabe træerne langs sporet. Man skal ikke plante tæt op ad gammel skov på naboarealerne, og hvis det er muligt for terrænet, er det godt at lægge spor imellem den ny kultur og den ældre skov.

Placering af planterækker

Man bør også inden plantningen tænke på, hvordan planterækkerne skal placeres, idet det er vigtigt, at man i de første tyndinger bekvemt kan bære eller slæbe træ ud imellem rækkerne, og man kan senere lave udslæbningsspor ved at fælde en enkelt trærække. Derfor bør planterækkerne helst ikke placeres vinkelret på den vej eller det kørespor, hvortil træet skal slæbes ud, men noget skråt i forhold til disse, således at stammerne kan trækkes ud med rodenden i den retning den videre transport skal ske i.

Store eller små planter

Sædvanligvis er det ingen fordel at bruge meget store planter, og da slet ikke hvis de er strenglede. Dog bør man gøre en undtagelse, hvis der skal plantes i høj vegetation – f.eks. vokser nælder så tæt, at det er vanskeligt for små planter at klare sig i tæt nældebevoksning.

Udgifter forbundet med plantning

Udgifterne til en kultur er næsten proportionale med det antal planter, der bliver sat i jorden, hvilket naturligvis tilsiger ikke, at plante flere end nødvendigt. På den anden side, skal man passe på ikke at bevæge sig for langt ned i planteantal, idet man da – selv ved en lille planteafgang, på grund af tørke eller vildtskader – må efterbedre. Meget store planteafstande giver også lange - og dermed tykke – grene og knaster, hvilket nedsætter stammernes kvalitet.

Ny viden om planternes evne til at tåle hårdhændet behandling kan måske hjælpe os til en mere succesrig plantning af nåletræer.   

Forårs- contra efterårsplantning

Vi ved, at plantning i marts/april generelt fungerer godt – især hvis vi ikke løber ind i forårs- eller tidlig sommertørke. Desværre har vi jo oplevet forårstørke et par gange de sidste år, men generelt mener undertegnede stadig, at tidlig forårsplantning er at foretrække.  

Alternativet er normalt et tidspunkt sidst i august eller i september. Her har vi normalt opfattet planterne som afhærdede efter sommerens vækst, hvorfor de kan tåle flytning. Desuden er tidspunktet godt, fordi vi om efteråret almindeligvis undgår tørkeperioder, og fordi planterne når at etablere sig inden vinteren.

(Enkelte praktikere har endog introduceret plantning af nordmannsgran i juli, og enkelte forskere har også i plantetidsforsøg med små planter haft succes med plantning i juli, men dette er under normale omstændigheder meget usikkert).

Ny forskning

Men trods ovenstående varierer succes’en i tidlig efterårsplantning også ganske meget. Det er der nu ved at være en forklaring på, idet ny forskning om ”rought plant handling” (hård plantebehandling) fra Nordvest Amerika og Skotland bidrager med ny viden.  

Vi ved alle, at det er meget risikabelt at flytte og håndtere planter, når de lige er sprunget ud og har sprøde og salat-agtige nye skud. Det er grunden til, at egentlig sommerplantning normalt ikke er mulig.

Men vi ved også, at forvedningen og afhærdning af skud og knopper samt afmodning af finrødderne ofte strækker sig langt ind i efteråret. Finrødderne i ædelgran arterne er generelt først helt afhærdede midt i november.  

Denne fysiologiske viden passer godt sammen med de nye udenlandske resultater, hvor man har eksperimenteret med hård fysisk behandling af planter på forskellige tidspunkter af sommer og efterår.   

Der er nogen forskelle mellem arterne, men generelt viste forsøgene, at planterne er mest følsomme i august (høj dødelighed efter plantning), noget mindre i september, og de fleste arter er følsomme overfor ”grov håndtering” helt ind i oktober måned.

Ud over vores håndtering af plantematerialet påvirkes succes’en naturligvis også af andre faktorer såsom jordbearbejdning, jordtemperatur, tørke, korrekt lagring samt ordentlig plantning.  

Anbefaling

Hvor vi har mange erfaringer for, at planterne er ret robuste i den tidlige forårsplantning, viser de nye resultater, at vi ved plantning i de tidlige efterårsmåneder skal lægge ekstra megen fokus på blid og skånsom håndtering af plantematerialet.

Vi bør således sørge for, at tidsrummet mellem optagningen i planteskolen og plantningen i marken i den tidlige efterårsplantning bliver så kort som mulig, samt at transport og lagring er skånsom.

(Her er det Skovdyrkernes erfaring, at længere opbevaring i sække, især i varmt vejr, kan være stærkt skadeligt. Specielt med mange planter i sækkene og disse stablet. En modforanstaltning kan være en nedkøling af plantesækkene til omkring 0 grader i planteskolen inden levering (PHI/HCG))

Ovenstående resultater gælder primært barrodsplanter, men i princippet gennemgår dækrodsplanter nok samme afmodningsforløb (omend forskudt i tid). Forskellen består givetvis i, at dækrodsplanter leveres i rammer og derfor håndteres meget mindre end barrodsplanter.

Hvis man vil bruge tidlig efterårsplantning, kan der således være en principiel fordel i at anvende en dækrodsplante (ud fra et håndteringsmæssigt synspunkt).                          

Christian Nørgaard Nielsen
Forskningscentret Skov og Landskab