Udseende af ædelgran

Ædelgranen er et bjergtræ fra Mellem- og Sydeuropa. Dens skud er flade med op til 30 mm lange nåle, der på undersiden har to hvide striber. Som hos alle ædelgranarter sidder koglerne opret og falder fra hinanden, når de bliver modne.

Ædelgranen har været dyrket her i landet i mere end 200 år, og enkelte træer er blevet over 45 m høje. Mærkeligt nok synes nogle provenienser fra Rumænien og Syditalien at være de bedst egnede for dansk skovbrug.

Jordforhold for ædelgran

Ædelgranens fordringer til jorden er ikke store, og i hedeplantagerne ses undertiden ædelgraner, som er betydeligt større end rødgranerne. Den gror langsommere end rødgran i starten, men dens vækst er mere vedholdende. Ædelgranen er vort mest skyggetålende nåletræ, og den er derfor velegnet til at plante ind under en ret tæt bevoksning, som så kan afvikles gradvis.

Klimaforhold og ædelgran

Ædelgranen er meget følsom over for forårsnattefrost, og den må derfor plantes under skærm eller forsynes med ammetræer. Den ynder stor luftfugtighed og klarer sig godt nær kysterne. Mod stormfald står ædelgran en lille smule bedre end rødgran. Men dens vigtigste fortrin er, at den praktisk taget er uimodtagelig for rodfordærverangreb, og at den kan blive meget gammel og stor.

Dyrkning og selvsåning for ædelgran

Trods disse gode egenskaber kan man ikke påstå, at ædelgranen er særlig velegnet til dyrkning i småskovene, fordi den efterstræbes kolossalt af vildt, og derfor må holdes beskyttet mod vildtbid i lang tid. Endvidere er ædelgran dyrere at kultivere end rødgran, og den får ofte lus i ungdommen.

Ædelgranen er det af vore indførte nåletræer, der oftest sår sig selv, hvis planter er i stand til at overleve de første års sommertørke. Undertiden er sådanne ædelgransselvforyngelser fuldt anvendelige – eller de kan blive det efter indhegning.

Salg

Ædelgranens ved er uden kerne, og det sælges til omtrent samme formål og samme pris som rødgran. Små ædelgraneffekter er dog skøre og derfor mindre gode end rødgraneffekter.