Rødgran (Picea abies)
Rødgran i Danmark, en artikel om vækst, krav til jordbund, produktion m.m.
Rødgranen har et meget stort udbredelsesområde. Syd for os forekommer den i Alperne, de midttyske bjerge, Karpaterne, ex-Jugoslavien m.v. Mod nord går den langt nord for Polarcirklen. Den når ud til Atlanterhavet i Norge og findes over det meste af Norge og Sverige. Nærmest ved Danmark forekommer rødgranen naturligt i Harzen og i det nordøstlige Skåne. Mod øst er rødgranen udbredt i lidt afvigende former helt til Stillehavet. Efter istiden er rødgranen således aldrig nået frem til Danmark, men den fandtes her i mellemistiden.
Plantning af frø
Planter af skandinavisk herkomst gror langsomt hos os. Man bør derfor enten anvende planter frembragt af frø høstet på graner, der har groet flere generationer i Danmark eller f.eks. frø fra Harzen. Nogle østeuropæiske granherkomster har en særlig hurtig ungdomsvækst, men da de ikke er tilstrækkelig hårdføre mod vind og vinterskader, står man sig i de fleste tilfælde ved at anvende frø fra kårede danske bevoksninger.
De første større plantninger af rødgran i Danmark fandt sted i 1730’erne. Rødgranen er nu så langt vort vigtigste skovtræ, og den vokser på omkring 40 pct. af skovarealer. Særlig i hedeplantagerne er rødgranen den helt dominerende træart.
I sine naturlige udbredelsesområder forekommer rødgranen ofte som indblandingstræart i bjergegnene i Mellemeuropa f.eks. i blanding med ædelgran og bøg. Men i naturskoven finder man dog helt overvejende rødgranen i store, næsten rene bestande, og det er på samme måde, man dyrker den her i landet - i rene ensaldrende bevoksninger.
Rødgranens krav til jordbund og påvirkning af denne
Rødgranen udvikler på mange jorder et meget overfladisk rodsystem, hvorfor den ikke er særlig stormfast. Det højtliggende rodsystem bevirker endvidere, at der hurtigt bliver tørt i jordoverfladen under en rødgranbevoksning, hvor man da også kun finder en sparsom flora, på svag jord udelukkende bestående af mosser. I helt unge bevoksninger er jorden ganske nøgen på grund af lysmangel.
Morlag
Når man ser bort fra de allerfrugtbareste jorder, dannes der under rødgranbevoksninger et morlag bestående af sammenfiltrede døde nåle, svampehyfer og rødder. l dette morlag er der bundet en betydelig mængde plantenæringsstoffer. Ved afdrift går moren i omsætning, og man får derfor en rig flora ofte bestående af gederams eller skovbrandbæger, hvilket viser at der sker en stor kvælstoffrigørelse.
Optimale jordbundsforhold
Rødgranen udvikler sig bedst på den mellemgode jord, som man finder den i Nordsjælland eller i Himmerland og på den midtjyske højderyg. Men den er en meget tålsom art, som kan vokse fra den sværeste ler til det magreste sand. Dog bliver den ikke ret gammel på svær lerjord, hvor bevoksningerne oftest går i opløsning omkring ved 40-års alderen.
På de svageste jorder får man økonomisk rimelige udslag ved at gødske gamle rødgranbevoksninger med kvælstof, på bakkeøerne tillige med fosfor.
Rødgranens vækst, stabilitet og klima
Vandbehov
Rødgranens tilvækst er meget afhængig af det vand, den har til rådighed. Det kan man se, hvis man undersøger, hvordan årringenes bredde varierer fra år til år. De år, hvor nedbøren i forsommeren (maj, juni, juli) er god, vokser rødgranen dobbelt så meget, som i år, hvor sommernedbøren er ringe, og det gælder uanset, om man befinder sig på fattige hedelokaliteter eller på svær lerjord. Rødgranens tilvækst er derfor også bedst, hvor jordens vandholdende evne er stor, således at den starter med en stor jordvandsreserve om foråret. Ligeledes er rødgranens vækst bedst i de områder af landet, hvor nedbøren er bøj, som i Sønderjylland og på den jyske højderyg, medens den er dårlig i nedbørsfattige områder langs Storebælt og på Djursland.
Tørke
I tørkeår har rødgranen det ikke godt. Særlig dårligt går det den i skovenes udkanter, hvor vindpåvirkningen forårsager stor fordampning. Det er efter tørkeår almindeligt at finde mange døde rødgraner i ældre bevoksninger, og da navnlig i skovkanterne. I tørkeår kan der også opstå lange revner i stammerne af unge hurtigtvoksende graner.
Frost
Unge rødgranplanter lider på frostudsatte lokaliteter en del af forårsnattefrost, som helt kan afsvide de nysatte skud. Topknoppen rammes dog i reglen ikke, da den bryder senere end sideskuddene. I øvrigt kan rødgranen gro overalt i landet, bortset fra et bælte af en halv snes km dybde langs med den jyske vestkyst, hvor luftens saltindhold er så stort, at rødgranen tidligt går til.
Vind
Som nævnt tåler rødgranen ikke vinden ret godt. Granerne i skovkanter bliver tyndnålede af vindslid, og svækkelsen breder sig hurtigt fra kanten ind i bevoksningen.
Store storme bevirker ofte fald af hele bevoksninger, enten fordi træerne knækker, eller fordi de vælter med rod. Ofte står man sig derfor ved at holde granbevoksningerne indpakkede i løvtræbevoksninger eller ved på anden måde holde dem beskyttede. Særlige vanskeligheder med stormfald opstår, hvor man har store sammenhængende rødgranbevoksninger, som f.eks. i hedeplantagerne, hvis foryngelse bør udføres på en sådan måde, at man så vidt muligt undgår stormfald.
Dyrkning og produktion af rødgran
På de lokaliteter, hvor rødgranen trives godt, kan den blive gammel. Der findes enkelte rødgraner i landet, som er et par hundrede år.
Når rødgranen plantes så meget, skyldes det mange forhold. Et af de vigtigste er vel nok, at den er så nem og billig at kultivere. En gammel forstmand yndede at spørge: "Hvad står der inderst i enhver forstmands hjerte?" Og svaret han selv gav, var: "En rødgranplantning med 2/2 planter, plantet på 2 × 2 alen."
Produktion
Rødgranen har desuden en god og sikker produktion, og produkterne er let sælgelige. Dette i forbindelse med, at kulturen sjældent mislykkes, og at rødgranen kan plantes på næsten enhver lokalitet, gør den også egnet til plantning i småskovene. Hertil kommer yderligere, at rødgranen vel nok er den træart, som en skovejer med tilhørende jordbrug oftest kan anvende i sin egen virksomhed i form af tømmer til stalde, hegnsmaterialer m.v.
Stomfald
Man bør dog ved dyrkning i småskovene være særlig opmærksom på de risikomomenter, der er forbundet med stormfald, såfremt bevoksningerne ligger blottede mod de fremherskende vindretninger, hvilket ofte vil være svært at undgå, såvel i parcelskove som i små isoleret liggende skove. Som nævnt er rødgranen helt uegnet til at vokse i vestkanten af en skov. – Skal der være nåletræ bør man i stedet plante sitkagran, der helt anderledes tåler vinden end rødgran.
Salg af rødgran
Rødgranens ved er lyst og uden kerne. Det anvendes mest til konstruktionstræ i husbygning, hvad det er velegnet til, da rødgranens stamme er rettere og mere regelmæssig, end stammen hos noget andet af vore skovtræer. Meget store træer kan anvendes til piloteringspæle, særlig finkvistede kvaliteter til ledningsmaster, bræddeklodser og mangfoldigt andet. De mindre dimensioner kan anvendes som cellulosetræ til papirfremstilling, til fremstilling af spånplader m.v., og de helt små dimensioner anvendes til hegnspæle og fiskerpæle. Meget dårlige kvaliteter, som indeholder tørt eller råddent træ, anvendes til kassetræ og brænde.
Rødgran som juletræ
Rødgranen har været det mest anvendte juletræ her i landet; men den er ikke så godt betalt til dette formål som ædelgranerne. Da juletræshugsterne ofte kan tages uden, at bevoksningen er anlagt med dette specielle formål for øje, har indkomsten herved nærmest karakter af en ekstragevinst i modsætning til, hvad der er tilfældet med de egentlige juletræskulturer.
