De fleste skovtræer bærer ikke frugt hvert år. Frugtsætningen er en anstrengelse for træet og derfor er der pauser mellem frøårene. Bøgene bærer cirka hvert fjerde år. I år er det frøår, og bøgene er bugnende fulde af frø nu. Der er også mange frø i nobilis, ædel- og nordmannsgraner. Generelt er der ikke mange frø i egene, der kan dog være det lokalt.
Når bøgene (og andre træer) er fulde af frø, har man som skovdyrker mulighed for at etablere nye planter næsten gratis. Træerne kan godt så sig uden hjælp, men resultaterne er ofte meget beskedne - særligt der hvor man har mest brug for foryngelse. Træerne kan så sig selv hvor der hersker optimal skovtilstand. Det betyder læ og halvskygge, ingen græs, bregner, gyvel eller andre grove og dominerende ukrudt. Mange af vore små bøgeskove er faktisk åbne og hærgede af gennemtræk, og deraf følgende dårlig skovbund med græs som dominerende vækst, det er hverken godt for de gamle træer, for jagten eller for skovens foryngelse – og det er her en indsats kan give gode og nødvendige resultater. Hvad skal man gøre?
Nu, ser du efter hvad der egentlig gror i skovbunden, er der græsser sprøjtes der NU med round up.
Er der ingen græs men bar skovbund med bøgeblade, skal man vide at såbedet kan blive fint også uden sprøjtning, men at lysmængden er for lille til at bøgeplanterne kan udvikle sig ordentligt. Man kan så forberede såningen, nu hvor det er nemt at færdes, og så tynde ud når bøgeopvæksten kan konstateres næste år. Du skal forberede jorden i september. Det drejer sig om at sikre frøet god og tæt kontakt til mineraljord eller muld. Man kan skrabe det øverste morlag væk ( med plov, bagskovl, slæbeplanke, frontlæsser) i rækker eller på hele fladen. De meget omhyggelige lægger overjorden tilbage efter oldenfald, så æder duerne ikke frøene. Eller man kan blande mor og mineraljord sammen ( med harve, tallerkenharve, loftplov, fræser).
Det hedder sig at det er bedst at komme ned til mineraljorden, jeg har nu prøvet begge dele og jeg synes faktisk at de små planter klarer sig bedst når man har blandet jordlagene.
Du skal gøre det største arbejde hvor vind og sol er stærkest, det er her skoven har mest brug for at få sig en ung underetage, altså i syd og vestvendte kanter.
Man skal ikke overvurdere sine bøgebevoksningers økonomiske ydeevne, bøgetræ er en lavpris løvtræart. Men bøgebevoksningerne og deres trivsel kan være afgørende for den øvrige skovs sundhed og stabilitet. Bøgene kan altid betragtes som skovenes stabile støtteelement.
Proceduren (jordbearbejdning) kan bruges for mange andre træarter, og det har effekt de fleste gange. Prøv det ved sitkagran, lærk, ahorn, ædelgran og andre. I alle tilfælde får man som minimum en sundere skov når skovbunden delvis dækkes af ung opvækst – og man får også en bedre jagt.
Hvad med vildtet æder de ikke opvæksten? Jo, men en af fordelene ved en vellykket selvforyngelse er at man kan få et meget højt antal planter op (i forhold til den plantede kultur) helt op til 100.000 stk/ha ! Og så kan vildtet faktisk ikke overkomme at holde opvæksten nede. Selvsåede planter bides i øvrigt også mindre end planteskoleplanter.
Spørg din skovfoged, vi råder også over grej der kan udføre opgaven, hvis du ikke selv kan. Plantning er dyrt, vi kan godt regne med at hver hektar der kan så sig selv, sparer skovejeren for en plantningsudgift på ca. 40.000 kr. Se det er god skovbrugsøkonomi.
