Artikler fra Skovdyrkeren Øerne, Skovdyrkernes medlemsblad

Netop nu

01.06.2020

Fra din lokale forening Øerne

De skader der laves på træerne i forbindelse

Sommeren er over os. Efteråret, vinteren og det tidlige forår har været meget vådt. De traditionelle aktiviteter med skovning har ligget stille. Det har mange steder ikke været muligt at køre med de tunge maskiner uden at lave skader i form af dybe spor. Faktisk har det ofte været sådan de seneste 10-15 år. Der har været langt mellem frostvintrene, som har givet gode betingelser for skovning.

Skal vi for alvor til at indstille os på, at en langt større del af arbejdet med at høste i skovene nu skal ske henover sommeren og i det tidlige efterår? Det ser sådan ud og rejser nogle anderledes, men dog kendte, problemstillinger.

Sommerskovninger

Safterne stiger og træerne gror. Barken sidder løst, og der skal ikke meget til før den rives op, hvis den kommer i nærkontakt med en af skovens maskiner, særligt kranarmen med fældehovedet og grabben på udkørselsmaskinen, skal manøvrere mellem træerne og vel at mærke dem, der skal blive stående og levere fremtidens kvalitetsprodukter.

Fældehoved og kranarm skal manøvrere mellem de træer, der skal danne den blivende bevoksning. Det skal der tages hensyn til ved udvisning og skovningsinstruktion, for at mindske skadernes omfang. Helt kan de næppe undgås

Udvisning

Når løvtræerne har blade på, gør det det sværere for maskinføreren at orientere sig. Her kan udvisning, af de træer der skal skoves, være til stor hjælp og risikoen for skader kan mindskes. Uvidenskabelige forsøg og målinger, har hos Skovdyrkerne vist, om udvisning at:

  • Skovningsmaskinens produktivitet øges
  • Der bliver skovet flere m3 per hektar
  • Kvaliteten af bevoksningen efter tynding løftes yderligere
  • Og skovfogeden har fået en bedre ide om de fremtidige muligheder i bevoksningen

Skal skader på både træer og skovbund for alvor minimeres hedder det formodentlig udvisning og motormanuel skovning. Dvs. frem med motorsaven og en fornyet kalkule af økonomien i skovningen.

Syrefældning

Det kaldes fra gammel tid syrefældning, når løvtræ skoves med bladene på, og træet efterlades et par uger i skovbunden inden det oparbejdes til diverse effekter. I den periode tørre træet ekstra hurtigt og kraftigt ned. Fordampningen fra bladene suger så at sige vandet ud af stammen og de større grene. Syrefældning af bøg gør også, at kævlerne ikke så hurtigt misfarves, og derfor kan ligge lidt længere i skoven, før de skal hentes.

Flisen

Heltræ flis af løvtræ kan skoves hele året og stort set anvendes med det samme. En undtagelse er fx poppel, som skal syrefælles, hvis man skal have en chance for at bringe vandindholdet ned på et, for varmeværkerne, acceptabelt niveau. Nåletræer, både hele træer fra de tidlige tyndinger og groten, toppene fra renafdrifter, skal ligge en sommer over for at `dampe’ af og smide nålene, før de kan flises.

Opkørte spor i bevoksningerne vil kunne erkendes og besværliggøre færdsel mange år frem i tiden. Så er det ikke muligt at arbejde i perioder, hvor jorden kan bære, så overvej at jævne de værste `skyttegrave’ efter endt skovning

Veje og spor

Det sidste led i kæden i forbindelse med en skovningsoperation er den lastvogn, der skal hente træet og bringe det til industrien, havnen eller varmeværket. Lastvognen er samtidig det køretøj, der er mest afhængig af en ordentlig infrastruktur. De tunge skovningsmaskiner kører spor og veje op, særligt i fugtige perioder. De bilfasteveje, hvor lastbilen skal færdes, skal repareres og vedligeholdes løbende, ellers bliver det både dyrt og i nogen tilfælde umuligt at få træet ud af skoven.

Den bilfastevej skal med jævne mellemrum have en tur med en Grader. Der skal også ind imellem friskt materiale på. Husk at have vejene ordnet før træet skal ud af skoven. Det koster, hvis en lastbil må køre forgæves.