Artikler fra Skovdyrkeren Øerne, Skovdyrkernes medlemsblad

Træartsvalget

01.05.2020

Hvilke træer skal jeg plante og dyrke i min skov? Det spørgsmål må enhver skovejer, nuværende som kommende, stille sig. Det gælder både, når der er tale om skovrejsning og genplantning i eksisterende skov. I overvejelserne indgår såvel naturgivne som i høj grad personlige forhold.

Træer med et dybtgående rodsystem og særligt pælerod står bedst fast i storm, egen er et godt eksempel. Træer med hjerterod som bøg klarer sig rimeligt, mens mange nåletræer med skiverod som rødgran og sitkagran skal plantes, hvor de

Jordbunden:

Træarterne stiller meget forskellige krav til jordbunden. De fleste kan gro på rigtig mange jordtyper, men udvikler sig meget forskellig. Tænk bare på hedens egekrat og egebevoksningerne på øernes muld. Jordens næringsindhold og fugtforhold er nøglefaktorer.

Klimaet:

Frostrisiko, vindpåvirkning, nedbørsmængde og dens fordeling over året, salt i luften osv. Træarterne stiller forskellige krav og har forskellig tolerance. Vil man satse på maksimalt CO2optag, skal man gå efter træarter, der på den givne lokalitet vil have den største tilvækst.

Særligt ved skovrejsning er det vigtigt at holde sig for øje hvilke træarter, der er hurtige startere, typisk lysttræerne, og således kan hjælpe andre arter frem og ikke mindst få plantningen til at ligne en rigtig skov i en fart. Lærken og rødellen er god

Vækstkraft, sundhed, robusthed og stabilitet:

De naturligt forekommende hjemmehørende træarter har haft lang tid til at tilpasse sig vækstforholdene og må derfor antages at være de mest dyrkningssikre, men vil det også gælde i fremtidens klima. I skoven er tidsperspektivet ofte 100 årigt. Og tænk bare på elmen og asken. Mange nåletræer og visse indførte løvtræer har en højere produktion, hvilket betyder noget for både økonomien og CO2optaget. 

Stormfasthed:

Har stor betydning i et klima som det danske. Som hovedregel er løvtræerne mere stormfaste end langt de fleste nåletræer. Undtagelserne er cypres, skovfyr, østrigsk fyr og lærk. Douglasgranen vælter let i sine unge år, men når den har klaret sig igennem de første 50-60, står den rigtig godt fast. Med udsigt til at vores klima fremover bliver både vådere, varmere og vildere, vil træernes stormfasthed få stadig større betydning for, hvad man bør plante hvor.

Gennemsnitlige højder af forskellige træarter 10 år efter plantning på forskellige voksesteder. (Efter Holmsgaard og Bang 1972)

Naturværdierne:

Med en hver træart følger en særlig kombination af flora, fauna, organismer og egenskaber. Nogle træer er gode fødeemner for det jagtbare vildt, andre giver god dækning, er værter for noget så eksotisk som trøfler, huser et væld af insekter og mikroorganismer. Flest naturligvis blandt de der har været her længst.

Hydrologien:

De fleste træarter trives bedst på den veldrænede jord med god vandbevægelse. Enkelt tåler og ynder ligefrem vådområder. Der er i århundrede blevet grøftet og afvandet i skovene. Mange moser er således blevet tilplantet med nåletræ i produktivt øjemed. Langt fra altid en stabil og økonomisk fornuftig løsning. I skoven er det vigtigt at få udvalgt de områder, der ikke skal tilplantes. Hold så til gengæld grøfterne vedlige i resten af skoven. 

Proveniensvalget:

Er trin to i beslutningen om, hvad der skal plantes. Provenienserne adskiller sig i alt fra udspringstidspunkt, produktivitet, formstabilitet, modtagelighed for skadedyr og svampe til klimatilpasning. Mange års forskning har heldigvis, for rigtig mange træarter, klarlagt hvilke provenienser der udvikler sig bedst på forskellige lokaliteter i Danmark.

Skovejerens personlige forhold og ønsker spiller naturligvis en afgørende rolle for træartsvalget. Meget kan lade sig gøre, og det meste er et spørgsmål om indsats. Økonomi, ønsker til jagten, udsigt, variation på spadsereturen, det man tror markedet vil efterspørge om 60-100 år, det man synes, er pænt, hvad er lykkedes, og hvordan det ser ud hos naboen. Alt dette er med til at påvirke træartsvalget. Det lokalitets tilpassede træartsvalg sigter på at optimere de enkelte arters vækst og udvikling. Valg af træart og proveniens er i høj grad noget, der bør basere sig på viden og erfaring. Så søg råd hos Skovdyrkerne. 

De væsentligste vækstfaktorer er jordens indhold af vand og næringsstoffer. I skemaet er en række træarter placeret, hvor de set fra en forstlig vinkel har deres bedste udvikling. Pilene angiver for udvalgte arter, under hvilke forhold de kan gro. Husk at