Vækstsæsonen
I et klima som det danske har vi fire årstider og en vækstsæson.
Modsat i den del af troperne, hvor der ingen årstider eller regn- og tørtider er, og træerne derfor vokser hele året rundt. Vi taler bl.a. om årringe, når vi snakker vækst. I troperne snakker man blot om vækstringe, som der kan dannes flere eller færre af over et år. Ved at tælle årringene kan vi på vores breddegrader ganske præcist fastslå et træs alder. Den metode kan ikke bruges i troperne.
Træernes vækstsæson starter i Danmark om foråret, når knopperne bryder og fortsætter hen over sommeren med skudstrækningen. Den slutter i det tidlige efterår med skuddenes afmodning. Om det har været en god vækstsæson kan aflæses i fx topskuddenes længde og årringenes brede. Det er temperaturen og tilgængeligheden af vand i jorden der afgør vækstsæsonens længde og dermed tilvæksten. En lang varm og fugtig sommer giver den højeste tilvækst under danske forhold.
Som sommeren har været i år, er der for mange træarters vedkommende tale om en ekstra bonus i form af sankthansskud eller sommerskud, som de også kaldes. Det er så at sige en ny generation af skud ovenpå de der startede vækstsæsonen i foråret. Er træerne pressede fx pga. afløvning, kan der også dannes sommerskud i et forsøg på at kompensere for svækkelsen.
Får vi så en rigtig god vækstsæson i år?
Meget tyder indtil videre på det. Vi slap stort set fra den sene forårsnattefrost, som nogen år kan forekomme langt hen i juni. Det er den særligt juletræsavlerne frygter. Vi gik ind i foråret med masser af vand i jorden, undgik forårstørke og har haft høje temperaturer i juni og juli, samt de fleste steder i landet nok nedbør på de rigtige tidspunkter. Derfor ser vi også mange sommerskud. Om de så når at afmodne, inden vi får den første frost til efteråret har vi tilbage at se.
Træernes højdevækst kan således stadig risikere ikke at få et ekstra skub, men den brede årring skulle være sikret.
Når man taler om træernes vækst er det primært højdevæksten, der tænkes på. Den er i høj grad afhængig af boniteten og selvfølgelig også den enkelte vækstsæson. Den sekundære tykkelsesvækst, årringsbredden, kan også påvirkes af tyndninger. Ved tyndning fordeler man tykkelsesvæksten på færre træer. Det giver bredere årringe til de tilbage blevne. Tænk bare på radiserne i køkkenhaven.
