Artiklerne

Landskabet i Øster Götland lidt øst for Vänern ligger herligt her i det sene forår.
01.06.2014 - Skovdyrkeren nr. 27

Turisme i trætoppene

En kreativ skovejer i Midtsverige, hvor skovdriften ikke gav til smør på brødet, besluttede sig til at lade træerne stå og i stedet koncentrere sig om en slags naturturisme i form af et avanceret ’be...Læs mere...

Demonstration af udtynding af læhegn ved Slagelse: Skovningsmaskine til venstre, flishugger til højre.
01.06.2014 - Skovdyrkeren nr. 27

Få tyndet dine læhegn! Det er billigere end nogensinde

Moderne teknik og gode afsætningsmuligheder for flisen betyder, at udtynding i læhegn ofte kan gøres til en meget rimelig pris. Vi har besøgt en tyndingsdemonstration ved Slagelse.Læs mere...

Professor J.P. Skovsgaard ved stor, flot tarmvridrøn på distrikt
01.05.2014 - Skovdyrkeren nr. 26

Tarmvridrøn – en overset træart

Kun 23 løvtræarter vokser naurligt i Danmark. Af dem bruges under halvdelen i det kommercielle skovbrug. To af arterne er alvorligt vingeskudte på grund af sygdomme – elmen og asken. Og kun enkelte lø...Læs mere...

Fødeproduktionen på arealer med lystræarter er ofte mange gange større end tilsvarende arealer med skyggetræarter.
01.05.2014 - Skovdyrkeren nr. 26

Vildtvenlig skovdrift

Skoven er levested for en lang række af vores jagtbare vildtarter, og selv i intensivt drevne skove vil der ofte være gode levevilkår for vildtet. Alligevel er det muligt gennem tiltag i skovdriften a...Læs mere...

Produktionsvalget her er ikke svært - men hvad nu, når træerne bliver større? Foto: Rasmus Fejer Nielsen
01.05.2014 - Skovdyrkeren nr. 26

Nobilis til klippegrønt, tømmer og flis

Hvilke muligheder er der i nobilis udover at producere klippegrønt? Og hvad betyder de nye bedre afsætningsmuligheder for flis, energitræ og eksporttræ for driften af nobiliskulturer. Denne artikel s...Læs mere...

Et kik ned gennem løvtræplantning fra 1999 mod yngre og ældre nåletræsbevoksninger.Foto: Per Juul Larsen
01.05.2014 - Skovdyrkeren nr. 26

Anvend stormfaldet positivt: Skab en mindre sårbar skov

I tiden mellem de forskellige stormfald går der ofte så længe, at alle ærgrelser, frustrationer og det hårde arbejde er glemt igen – indtil endnu en storm pludselig hærger, med de samme triste konsek...Læs mere...

Når korttømmeret er kørt ud, skal flisrankerne ligge og tørre hen over en sommer. Når det passer med efterspørgsel og logistik, kommer
01.03.2014 - Skovdyrkeren nr. 25

Du kan med fordel veksle hugstaffald til flis

Det er nu – her på kanten til foråret – at vi skovfolk skal træffe mange af beslutningerne omkring forberedelsen af plantebed og plantning. Måden, vi griber afviklingen af den gamle bevoksning an på...Læs mere...

Figur 5b: Rodsystemet uden finrødder. Bemærk responsen på rodbeskæringen. Hovedrodens bøjning skyldes roddeformation fra omplantningen til priklebed, som antagelig betyder mindre. Vigtigt er, at rødderne ikke igen deformeres ved udplantning i
01.03.2014 - Skovdyrkeren nr. 25

Planternes fysiske kvalitet

Den genetiske kvalitet af skovens plantemateriale er som nævnt i forrige artikel vigtig, fordi den „forfølger“ træerne hele livet igennem. Den fysiske kvalitet af vore skovplanter har derimod overvej...Læs mere...

Eksempel på løsvtræplanter. Til venstre bøg 2/0 - den almindelige planteskolestørrelse. Til højre bøg 1/0 en typisk lidt mindre plante.
01.03.2014 - Skovdyrkeren nr. 25

Valg af plantestørrelse?

Hvad er bedst? En stor eller en lille plante? Små planter er 1-2 årige (f.eks. en dækrodsplante eller en 1-2 årig barrodsplante) med en højde på 15-30 cm. Store planter er 2-4 årige, og er typisk en 2...Læs mere...

Der er mange faktorer som spiller ind når man skal fastsætte det bedste plantetidspunkt.
01.03.2014 - Skovdyrkeren nr. 25

Det bedste plantetidspunkt

”Det, der plantes om efteråret, skal gro. Det, der plantes om foråret, kan gro” sagde man. Men det er gammel ammestuesnak uden bund i virkeligheden.Læs mere...