Vigtigst er renholdelsen. 1-2 kvadratmeter omkring hver plante skal holdes ukrudtsfri mindst de første 2-3 år, gerne længere. Roundup er nemt og billigt. Og flis-pålægning fungerer også godt. Der må dog helst ikke lægges flis helt ind omkring stammen – fordi det vil have samme virkning som en for dyb plantning. Ny flis bør tilføres med års mellemrum, og diameteren af flislaget bør øges efterhånden som rodsystemet breder sig. Eventuelt kan man anvende kokosmåtter. Græsslåning mellem og omkring planterne er ikke at betragte som renholdelse. Det gøres kun for udseendets skyld.

Renholdelsen omkring træ- erne er vigtigere, jo mindre de er. Især er græs en hård konkurrent til næring og især vand. Her er Roundupsprøjtet omkring en lille hejsterplante.

De almindelige planterør er normalt ikke relevante. Men en spiral mod haregnav kan være nyttig. Fejning af rå- vildt kan være et problem. Nogle vælger at sætte et lille 1,40-hegn omkring hvert træ støttet af 1-3 pæle, men de fleste forsøger at klare sig uden.

Vildthegn sat om et allétræ af lind. Her er også holdt rent med Roundup.

Stolperne med opbinding afvikles så hurtigt som muligt (ofte efter 2-3 år). Det kan være en idé at save dem af i 10-15 centimeters højde og efterlade resten i jorden. De efterladte stolpestykker beskytter stammen mod påkørsel med plæneklipperen. Alternativet til denne beskyttelse er at lægge et par pæne marksten om hvert træ.

Opstamningen er meget vigtig – vel det vigtigste for en vellykket allé! Og den er ikke helt ligetil. Beskæringen må udføres efterhånden, som træerne vokser. Den starter normalt 2-3-4 år efter plantning, når træet er i god vækst, og foretages 2-4 gange med et par års mellemrum. Hvis der skal kunne passere lastbiler gennem alléen må træerne opstammes til 4,5 meters højde. Der stammes lige højt hele vejen rundt om træerne.

Her er efterladt den nederste del af de tre pæle fra opbindingen til beskyttelse mod påkørsler

Beskæringen de første år er meget vigtig. En erfaren allé-mand, professor Palle Kristoffersen siger, at ”hvis der driftes intensivt de første 10 år efter plantning med beskæring hvert andet eller hvert tredje år, så reduce behovet for yderligere beskæring, og de efterfølgende beskæringsindgreb bliver mere simple og billigere at udføre”.

Det en vigtig regel, at der ved beskæringen ikke må fjernes grene, der er tykkere end en tredjedel af stammen. Træer kan nemlig ikke overvokse så store sår, og følgen er en infektion med rådsvampe, som er ødelæggende for træet på længere sigt. Grene, der er tykkere, må fjernes ad flere omgange. Man skærer dem i første omgang af længere ude på sidegrenen. En sådan beskæ- ring vil hæmme den pågældende grens vækst, og nogle år senere vil den være mindre end en tredjedel af hovedstammen og kan da skæres af lige udenfor kraven ved grenens basis. Det kan være nødvendigt at foretage dette i etaper, hvis sidegrenen er meget tyk. Generelt siger man også, at der ved en beskæring højst må fjernes 1/3 af den totale løvmasse.

10 år gamle lindetræer på Petersgård, Sydsjælland. Det ser måske lidt brutalt ud, men her er man faktisk færdig med beskæringen og kan lade træerne vokse videre naturligt (bortset fra, at der løbende skal fjernes nye skud på den nederste del af stammen).

Tidspunktet for beskæringen er også vigtig. Ikke alle træarter kan beskæres på samme tidspunkt. En vigtig faktor er saftstigningen om foråret. Hvis den er kraftig, frarådes vinter- og forårsbeskæring. Den generelt bedste periode er `JAS´ – juli, august og september. Her er træerne stadig i vækst og kan nå at lukke såret inden vinteren. I den periode kan alle træer beskæres (men vent ikke til tidspunktet omkring løvfald). Nogle træarter skal faktisk beskæres på dette tidspunkt – det drejer sig om træer med kraftig og tidlig saftstigning om foråret, især acer-arterne, avnbøg, kirsebær, birk og hestekastanie. Øvrige træarter kan også beskæres om vinteren. Vinteren har den særlige fordel, at grenstrukturen er lettere synlig, når træerne står uden blade. Tørre grene kan naturligvis saves bort året rundt.

Det vil føre for vidt i detaljer at komme ind på beskæ- ringsteknikker her. Når opstamningen er færdig, kan der blive tale om kronetynding og kronereduktion – og senere kronerestaurering. Det indebærer blandt andet bortskæring af døde, syge eller krydsende grene, og formålet kan desuden være at gøre kronen smallere, at give mere lys under træet, at reducere vindmodstanden eller at fjerne vægt fra tunge grene. Dette er nærmere beskrevet i Hvass og Kristoffersen: Beskæring af træer. Her omtales også klipning af allétræer til en bestemt facon og den særlige beskæring, man kalder knudebeskæring.

Fra venstre: 1. Her har man skåret pænt lige uden for grenkransene (Lind). 2. Her er man desværre kommet for sent. Træet har meget vanskeligt ved at overvokse det meget store sår, og angreb af rådsvampe er ofte resultatet, som det ses på billede 3. (fuglek

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne