Tekst og foto: Jens Mathiasen

– De er blevet til kinesiske spisepinde, siger Peter Petersen.

Han griner.

– Eller måske ikke. Men de røg i hvert fald i containere og blev eksporteret til Kina, fortæller han om de 100 bøgekævler, som han selv væltede med kiler og motorsav i efteråret 2019.

Peter Petersen er 75 år og kvik. Han er i skoven og sender den ene lune replik afsted efter den anden.

Ryggen er ret, og bentøjet holder et raskt tempo ned igennem de 13 hektar bøgeskov ved Them, som han købte i 2012.

– Der er to kilometer ud til den fjerneste del af skoven, så det kan ikke hjælpe noget, at skovfogeden bliver træt i benene allerede nu, skyder han afsted i en rap bemærkning.

Han sender et venskabeligt blik til Thomas Nygaard Kristensen fra Skovdyrkerne Midt, som følger trop.

De to er i fuld gang med det det årlige rådgivningsbesøg i den østjyske

Fra tømrer til landmand

Peter Petersen er pensioneret landmand og har flere gange tilkøbt jord til sin gård. Bøgeskoven kom med i ejerskabet, da han i 2012 købte naboejendommen Kildegaarden. Skoven er på 13 hektar.

Med stor virkelyst har han sammen med sin kone Jytte skabt rammer og livsgrundlag for familien, der også tæller to sønner.

Som ung uddannede Peter Petersen sig til tømrer. Han havde egen byggeforretning i sine unge år, men fik mere og mere interesse for landbruget.

Peter Petersens svigerfar var landmand.

– I mine unge år havde jeg for vane at hjælpe svigerfar her på gården. Et stykke tid efter, at Jytte og jeg havde fundet sammen, blev vi enige om, at vi skulle drive gården her videre efter ham, fortæller Peter Petersen.

I 1977 blev det ført ud i livet. Peter Petersen solgte sin byggeforretning og blev landmand på svigerfars gård ved Them i Østjylland.

Det var en udfordring, for han havde ikke grønt landmandsbevis og kunne ikke købe og eje gården.

– Jeg plejer derfor at sige, at jeg altid har været på tålt ophold herhjemme. Vi klarede det sådan, at min kone Jytte ejer gården. Det har altid været hende, som har haft vores momsnummer, fortæller Peter Petersen.

Thomas Nygaard Kristensen (i midten) var på rådgivningsbesøg i forsommeren, hvor der blev diskuteret strategi og muligheder i skoven. Til venstre er det Kristian Petersen, som er Peter Petersens søn.

Faglig rådgivning

Tilbage i skoven er rådgivningsbesøget nået frem til en ung egebevoksning. Peter Petersen og skovfogeden går indmellem stammerne.

– Egene er plantet i 2012. De blev plantet, da vi overtog naboejendommen, siger Peter Petersen og spørger efter råd til de rigtige indgreb i bevoksningen.

– Du kan godt begynde at stamme op. Mit råd er at udvælge det pæneste træ for cirka hver tiende meter. Det skal også være det mest vækstkraftige. Der er nemlig forskel på vækstkraften i enkelte individer i eg. Når du har udvalgt træet, stammer du op, siger skovfogeden.

Han gør det klart, at det ikke er en presserende opgave at starte opstamning så tidligt, men at der er visse fordele ved at begynde allerede nu.

– Dels kan du lave opgaven i etaper over de kommende år, og dels kan du tidligt begynde at tynde forsigtigt for de valgte hovedtræer, fortæller skovfogeden.

Der er plantet lærk i sporene i egebevoksningen. Lærkene har overvokset egene så meget, at de nu klemmer egene i toppene.

– Det er faktisk også på tide, at få skovet lærkene væk. De generer egene, som jo er hovedtræarten her, siger skovfoged Thomas Nygaard Kristensen.

Tynding i bøg

Jorden er leret, og terrænet er bakket. Længere fremme vælter nye generationer af bøge op af den østjyske muldjord.

Bøgene selvforynges nemt. Visse steder bliver skovbilledet mikset op af ær, som konkurrerer med bøgene.

På mange arealer er der ung bøg og ær på omkring 15 centimeter i brysthøjde. Her spørger Peter Petersen ind til korrekt tynding.

– Unge bøge skal klemmes godt i de unge år. De må gerne stå tæt. På den måde skabes gode og rette kævler, siger Thomas Nygaard Kristensen.

Kævlekvaliteten hos de unge individer skal afgøre, om man tynder for ær eller bøg.

– Jeg vil altid gå efter den bedste kvalitet, uanset om det er bøg eller ær, siger Thomas Nygaard Kristensen.

– Jeg vil sige det sådan, at om det er ær eller bøg har lavere prioritet end kvaliteten. Hug for den bedste kævle. Det vil være mit råd, fortsætter han og gør detsamtidig klart, at en god ær-kævle i øjeblikket afregnes bedre end bøg i tilsvarende kvalitet.

Familien Petersen nyder arbejdet i skoven og bruger mange timer på at passe den. På billedet er det far og søn, Kristian og Peter Petersen. Kristian bor på en naboejendom.

Travl tid som landmand

Peter og Jytte Petersen har dannet parløb på gården siden 1977.

Fire gange har de tilkøbt jord. I dag ejer de i alt 90 hektar. Heraf er 40 hektar skov og juletræer. De resterende 50 er landbrugsjord.

Da bedriften var på sit højeste, leverede de 50 slagtegrise til slagteriet om ugen.

– Det passede nogenlunde med et læs om ugen. Vi købte smågrisene som 7-kilos, fedede dem op og solgte dem som slagtesvin, fortæller Peter Petersen og tænker tilbage på tiden som slagtesvineproducent.

Han husker tiden som god og travl. Men tilværelsen som slagtesvineproducent stopper i 2008. På det tidspunkt går Jytte på efterløn som 60-årig.

– Det betød, at vi skulle tømme staldene og nedlægge produktio.

Det gjorde vi, fortæller Peter Petersen.

Omstillingen til seniortilværelsen fik ikke Peter Petersen til at sidde mere stille.

– Vi driver fortsat konventionel planteavl på 50 ud af vores i alt 90 hektar jord. Vi udfører selv alle markopgaver, fortæller Peter Petersen.

– Derudover passer vi skoven – og vi har også juletræer på otte hektar, som jeg selv bruger mange timer på at passe, fortsætter han.

På spørgsmålet om aldrig Peter Petersen slapper af, returnerer han hurtigt.

– Jo, det gør jeg – efter klokken otte om aftenen. Men jeg står altid op ved sekstiden om morgen. Jeg nyder at komme tidligt i gang med dagen, lyder det.

Peter Petersen har selv kløvet toppene fra de 100 bøge, som han skovede i 2019. Det kom der en stor mængde brænde ud af, som nu står stablet op på paller på gården.

Pensionist med fuldtidshobby

Efter rundturen i skoven fortsætter de skovbrugsfaglige diskussioner over en kop kaffe i den nu ombyggede svinestald.

Peter Petersen er fortsat helt skarp på, hvordan han vil dyrke skoven. Han spørgerengageret fagmanden til råds om strategier og indgreb i skove.

Det seneste projekt, hvor Peter Petersen selv skovede 100 bøge, bliver også evalueret. Både skovfoged og ejer er godt tilfredse.

– Kævlerne solgte jeg til Skovdyrkerne, og der kom omkring 140 kubikmeter bøgekævler ud af det. Toppene kløvede jeg til brænde, som nu er stablet på paller. Alt i alt var projektet faktisk en rimelig fornuftig forretning, siger Peter Petersen.

Selvom Peter Petersen har holdt 75 fødselsdage, så har han ingen planer om at drosle ned.

– Altså min dåbsattest – den er jo blevet helt gul af ælde. Jeg er jo allerede pensionist. Alt det andet er hobby, siger han.

Han tænker lidt, inden han fortsætter.

– Jeg drømmer ikke om at få lov til at sidde stille. Slet ikke faktisk. Så får jeg jo bare større mave og alverdens problemer. Nej, jeg holder af at have noget at rive i. Det bliver jeg ved med så længe, jeg synes, det er sjovt, siger Peter Petersen.

Peter Petersen har selv kløvet toppene fra de 100 bøge, som han skovede i 2019. Det kom der en stor mængde brænde ud af, som nu står stablet op på paller på gården.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #76

Læs andre artikler inden for Skovdyrkning