Efter mange afdrifter i gran ligger der en mængde kvas og toppe tilbage. I stedet for at afbrænde dette kvas kan man samle det i remler eller ranker. Det er en ganske normal model i skovbruget. Men hvad ikke alle er opmærksomme på – disse kvasremler kan bruges som fremtidige kørespor.

Efter en årrække anvender man remlen, når den første tynding skal foretages, og effekterne skal transporteres ud. Er det en meget stor remmel, er man ofte nødt til at presse den sammen med en tung maskine, inden man skal ind i bevoksningen igen. Nogle vælger at knuse materialet for endnu bedre at kunne færdes.

Dybe traktorspor kan være fine til at lægge marksten i. Man skal dog starte med at afgrave det værste løse mudder og jord. Men lad være med at grave en dyb vejkasse. Så skal der alt for mange materialer til, og det bliver i øvrigt også vanskeligt at bakke

Ved tyndinger kan skovningsmaskinen lægge det meste af kvaset på selve køresporet ved at skove fra begge sider. Herved kommer effekterne til at ligge fint på begge sider af sporet. Samtidig kan det ofte lade sig gøre at få kvaset nogenlunde jævnt fordelt på sporet. På denne måde beskytter man jordlagene mod den hårde belastning og letter samtidig transporten af træet.

Ved afdrifter lægges remler med kvas med det samme efter skovningen på de steder, hvor man vil have fremtidens kørespor eller skovveje. Måske vælger man at udføre den pænere udlægning med en anden maskine end den, som renser kulturpladsen.

Især i blødt terræn er kvasmaterialet i remlerne anvendeligt som en måtte til transport af tunge skovningsmaskiner og udkørselsmaskiner med råtræ. Herved undgås sporkørsel og ødelæggelse af jordstruktur.

Sådan kan kørebanen komme til at se ud, når der er lagt marksten på, og den er jævnet fint ud og tromlet med vibrationstromle. Herefter er det nødvendigt at give vejen et slidlag af noget billigt grus

De jævnede kvasremler kan belægges med grus eller andet vejmateriale. Herved nærmer de sig en status som egentlig skovvej – endnu dog kun til kørsel med skovmaskiner og traktorer. Flere eksempler på denne metode til ekstensiv `vejbygning´ ses på siden til højre.

Som det er forsøgt vist i denne lille artikel, er der gode og sjove alternative måder at etablere og forbedre veje i skoven. Brug naturens materialer på en god måde og kombinér med mere traditionelle metoder og materialer. Det er vigtigt altid at få vejniveauet op over terrænet og at sørge for, at vejen bliver etableret i tagprofil, så regnvandet kan løbe ud til siderne og væk fra kørebanen

Knust tegl udgør et rigtig godt vejmateriale.

Hvordan er reglerne for genbrug af materialer?

Brug af genbrugsmaterialer skal anmeldes til kommunen. Det er de enkelte kommuner, der er myndighed, og de kan have forskellig opfattelse af, hvad der er lovligt.
Til fundering af skovveje må umiddelbart anvendes mursten, knust beton samt uglaserede tegl. Materialet skal være rent og må ikke indeholde for eksempel plastik, isolering, ledninger, jern og lignende. Nogle steder må man anvende lecablokke, gasbeton og glaserede tegl – andre steder ikke. Knust eller opfræset asfalt skal altid godkendes af kommunen.

By: Steen H. Skieller

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Steen H. Skieller

Mere om Steen

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #46

Læs andre artikler inden for Skovdyrkning